Nu er kurset slut og det er blevet tid til at reflektere over indhold og udbytte. Først og fremmest har kurset været spændende at deltage i. Der har været fine diskussioner som har været med til at lette forståelsen for nogle komplekse begreber - og Camilla har været en udbytterig og kompetent underviser.
Det bliver straks værre, hvis jeg skal svare på om jeg har fået afklaring på nogle af de problemstillinger jeg satte op i første notat. Begrebet "informationskompetence" er ikke blevet nemmere at håndtere, tværtimod synes jeg at de læste tekster og diskussionerne i undervisningen bærer tydelig præg af, at der er vidt forskellige fortolkninger af hvordan begrebet bruges og forstås.
Den noget behavioristiske og standardiserede tilgang jeg havde til begrebet i første refleksion er blevet ændret. Det er at forsimple udtrykket kun at anvende det i forbindelse med at "søge,finde, evaluere", da jeg mener man også skal bruge det i forbindelse med at kunne analysere og perspektivere den fundne information.
Jeg mener ikke man kan lære en række standarder som ex. ANZILL eller ACLR og derved opnå livslange informationskompetencer. Der er mere som peger i retning af at indlæring sker i en bestemt kontekst, og der dermed at tale om en socialkonstruktivistisk læringsform. Men det siger stadig ikke noget om forståelsen af begrebets indhold. Forståelsen skifter alt efter hvilken branche man beskæftiger sig med, og selv indenfor bibliotekarkredse er man ikke helt enige.
Måske har begrebet udlevet sig selv? Måske er begrebet blevet til et "paraply-begreb" som dækker over flere facetter af begrebet. Derved kan underpunkter som informationssøgningsteknikker, kildekritik, analyse og perspektivering, studieteknik, stå side om side, og man behøver ikke diskutere forståelsen af begrebet, men mere se på hvilke af facetterne der er interessante i en undervisningssituation eller en arbejdssituation. Man kunne endvidere sætte punkter som vidensdeling og læring i praksisfællesskaber ind under paraplyen, da disse også kunne belyse begrebet informationskompetence.
Ved at de forskellige facetter står side om side betyder ligeledes at man ikke behøver dem alle - eller behøver at vægte dem alle lige højt for at være informationskompetent. Det betyder også at man ikke kun behøver at fokusere på hvad man lærer, men i høj grad også hvordan man lærer.
Jeg synes det har været spændende at få udvidet min horisont - min bibliotekariskeinteresse ligger indenfor uddannelsesbibliotekerne, og derfor har dette kursus været en "øjenåbner" i forhold til uddannelsesbibliotekernes og bibliotekarernes roller. Udviklingen af studerendes studiekompetencer og udviklingen af uddannelsesbiblioteker er emner som jeg ønsker at beskæftige mig mere med.
Jeg kunne have ønsket at kurset indeholdt flere undervisningstimer, og at der havde været mulighed for at gå mere i dybden med nogle emner, men til trods for de få timer, har undervisningen været god, og jeg har opnået en indsigt der har skærpet min interesse for faget.
onsdag den 14. oktober 2009
lørdag den 3. oktober 2009
Delafløsning 2
Dette indlæg er skrevet i forb. med 5. sem valghold på Danmarks Biblioteksskole
Problemformulering
Jeg vil gerne reflektere over uddannelsesbibliotekernes webbaserede tilgang til at lære de studerende informationskompetencer. Hvilke læringsteorier baseres UBtesten og SWIM testen på, og hvordan passer disse ind i Olof Sundins model: ”Fire tilgange til informationskompetence”. Disse sider dækker både over delafløsning 2 samt refleksionsnotatet fra KUBIS.
Hvad er informationskompetence?
Studerende og forskere på videregående uddannelser har ofte behov for at få stillet en stor og relevant mængde information direkte til rådighed og fremskaffet effektivt . Her har biblioteket og biblioteksmedarbejderne deres styrke ved at være stedet hvor informationen findes og med eksperter til at navigere rundt i de fysiske og elektroniske samlinger. Men måden man som studerende tilegner sig viden på har ændret sig. Man er måske ikke længere tilknyttet kun en enkelt institution, eller man vælger at tage dele af sit studie som fjernundervisning. Uanset hvilken måde er situationen i dag, at mængden af information er blevet så overvældende at man, som studerende, bliver nødt til at tillære sig visse informationskompetencer for at kunne skabe sig overblik.
Det betyder også at bibliotekarer ikke længere kun skal være eksperter i deres samlinger og i at søge/finde information, men i lige så høj grad kunne lære andre at udvikle disse kompetencer. Problemet er dog at man indenfor de biblioteksfaglige og uddannelsesmæssige kredse har svært ved at definere begrebet, og ikke mindst hvordan man bedst uddanner og underviser i de dele begrebet dækker over.
Diskussionen omkring hvad begrebet informationskompetence dækker over er stadig aktuel, og ingen har kunnet komme med en entydig forklaring. Begrebet tilknyttes ligeledes ikke kun en læringsteori, men mange bl.a. behaviorismen, kognitivismen, konstruktivismen og socialkonstruktivismen . Alle teorier kan på hver deres måde have deres berettigelse i forbindelse med læring af informationskompetencer.
Diskussionen blandt eksperterne drejer sig dels om hvilken tilgang man skal have til begrebet, eksempelvis hvorvidt man skal have fokus på brugeren af information, og hvordan denne anvender informationen, eller om man skal have fokus på informationen og hvilken adfærd brugeren skal udvise overfor denne. Ligeledes diskuteres der hvorvidt informationskompetencer bedst baseres på en individuel læringsproces eller om læringen foregår bedst eller udelukkende kan foregå i en bestemt kontekst.
De fleste som arbejder med emnet mener dog, at det har noget med at være i stand til at kunne afdække et informationsbehov, søge og finde information, evaluere og anvende informationen, mens andre også mener at kunne gøre informationen menings- og visdomsdannende, er vigtige informationskompetente evner at besidde.
Olof Sundins informationskompetence model
Denne diskussion omkring informationskompetence har Olof Sundin, på baggrund af en empirisk undersøgelse af 31 biblioteksudviklede web-tutorials, sat op i et oversigtsskema , som viser fire forskellige tilgange. Disse fire kan være bruger- eller informationsstyret, og kan endvidere være subjekt/kontekstaf- eller uafhængige:
Oluf Sundins model af de fire tilgange til informationskompetence• Kildetilgang/source approach: Her lægges vægten i de undersøgte web-tutorials på en gennemgang af forskellige typer af kilder indenfor primær, sekundær og tertiær information. Ifølge Sundin er kilderne ikke subjekt eller kontekstafhængige, men dækker mere generelt og med en behavioristisk læringsvinkel.
• Adfærdstilgang/behavioural approach: Her lægges vægten på gennemgang af forskellige trin-for-trin søgeteknikker og strategier, hvor brugeren ved at lære sig disse teknikker tilegner sig en kompetence, som kan anvendes i andre lignende situationer. Det vil sige at de ikke er subjekt eller kontekstafhængige. Ofte er adfærdstilgangen rettet mod at lære den studerende begreber som emneordssøgning, precision og recall, trunkering og boolean operatorer, hvad man som bibliotekarer forstår som basale informationssøgningsprincipper. De undersøgte Web-tutorials er opbygget som multiple choice tests, hvor rigtige svar giver en belønning, altså en behavioristisk læringstilgang.
• Procestilgang/process approach: Her lægges vægten på en systematisk og kronologisk tilgang til en problemstilling. Her vil den studerende lære at sætte fokus på en problemstilling, og ud fra denne formulere og afgrænse et informationsbehov. Man skifter her fokus fra brugerens adfærd overfor information, til at se på brugeren og hvordan denne anvender informationen i en søgeproces. Denne tilgang stiller større krav til refleksion fra brugeren, og læringsvinklen baseres på den kognitive/konstruktivistisk læring. Procestilgangen anses ikke som kontekstafhængig, og kan læres som en række trin man skal igennem for at kunne løse en opgave tilfredsstillende.
• Kommunikationstilgang/Communications approach: Her lægges vægten på den sociale og relationelle tilgang, hvor det essentielle bliver den interaktion der foregår mellem brugerne. Det som spiller en rolle er den meningsdannelse der opstår i en kommunikation mellem brugere, når eksempelvis kilder evalueres i en bestemt kontekst. Det betyder at det hverken er informationen eller den enkeltes subjektive mening der tæller, men det udbytte der kommer ved at der er fokus på fællesskabet. Her er det i høj grad tale om en bruger og konteksttilgang samt en sociokulturel læringsvinkel.
Som det ses ud fra de ovenstående fire punkter, er det denne differentiering i opfattelser, som gør det svært for eksperter at definere begrebet informationskompetence. Dog siger Olof Sundin at langt de fleste af de undersøgte web-tutorials befandt sig i adfærdstilgangen – hvor fokus ligger på læring af informationssøgningsteknikker.
Den sidste tilgang: kommunikationstilgangen, minder om en læringsteori som der indenfor de sidste årtier er kommet større fokus på, nemlig teorien om situeret læring. Denne teori er udviklet af Jean Lave og Etienne Wenger og fokusere på at læring kun kan ske i bestemte kontekster . Det betyder at man flytter det erkendelsesmæssige grundlag fra kognitivismen, hvor læringsoverførelse og internalisering af viden er centrale begreber i en undervisningssituation, til at knytte erkendelsen til de praksisfællesskaber vi som personer indgår i.
I bogen ”Situeret læring” bruges begrebet ”legitimt perifer deltagelse”, som beskriver hvordan læreprocesser både forudsætter en accepteret deltagelse i fællesskabet som en betingelse for indlæring, og samtidig er en grundlæggende bestanddel af dens indhold. Hvilket vil sige at Lave og Wenger dels fastholder at læringen knytter sig til personens deltagelse i et praksisfællesskab, og dels at anvende begrebet som et redskab til at kunne analysere og håndtere de dynamiske aspekter ved at deltage i fællesskabet. Det betyder ligeledes at viden genereres gennem deltagelse og tilknytningen til praksisfællesskabet, og ikke som mentale processer.
Til trods for at Lave og Wengers teori tager udgangspunkt i mesterlærebegrebet, og ikke i en skolesituation, mener jeg, at i en undervisningssituation vil anvendelsen af deres teori, gøre at der skiftes fokus fra ”om” den studerende lærer noget til ”hvad” den studerende lærer. Skulle denne læringsteori vinde indpas på institutionerne, vil det betyde at hele undervisningsstrukturen skulle ændres, så der i højere grad blev fokuseret på læring gennem deltagelse. Plus at der skulle langt større fokus på om den viden man generere i praksisfællesskaber på skolerne, ville kunne overføres til praksisfællesskaberne på arbejdsmarkedet.
Jeg vil i næste punkt se på hvordan uddannelsesbibliotekerne i dag forholder sig til begrebet informationskompetence.
Uddannelsesbibliotekerne
Spørgsmålet er hvilken tilgang uddannelsesbibliotekerne har i forhold til at undervise i informationskompetence og ikke mindst hvad de forstår ved begrebet? Uddannelsesbibliotekerne er kendte for at afholde informationssøgningskurser, hvor man fokusere på søgeteknikker og samlings- og databasekendskab. Det betyder at de studerende får et generelt indblik i hvordan man navigere i det pågældende biblioteks fysiske og elektroniske samling. Det der kan være problematisk med denne læringstilgang, er at de studerende har svært ved at overføre disse teknikker når de sidder med deres egne projekter. Det kender jeg til fra mit eget studenterjob på et uddannelsesbibliotek, hvor de studerende i 1. semester og igen i på 3. semester får et søgekursus. Men når de så skal skrive deres større opgaver har de svært ved at overfører deres viden fra kurset til den aktuelle situation. Problemet ligger ofte i at de ikke har fanget hvordan man søger med emneord og booelske operatorer, og at de ofte tror at man kan bruge en ”google-søgemetode med en søgeterm. Det resulterer i at de enten står med et alt for stort søgeresultat eller intet. Uanset resultatet er det utilfredsstillende for den studerende, man prøver at gøre dem selvhjulpne, men ofte sker der det modsatte, nemlig at de kommer til at tvivle på deres evner – hvilket i værste fald betyder at de måske aldrig bliver kompetente informationssøgere, hvilket så vil afspejles i deres læringsudbytte.
Jeg vil mene at uddannelsesbibliotekarerne har en meget større opgave foran sig end ”bare” at lave informationssøgningskurser. Det kunne være så meget mere interessant hvis man lavede kurser i hvordan man arbejder procesorienteret med en opgave. Selve søgeteknikkerne er selvfølgelige vigtige til at kunne finde den relevante litteratur, men at vide hvordan man indkredser en problemstilling, og lære at finde rette information til rette problem, på rette tidspunkt, er for mig langt mere interessant. Det vil betyde at man som bibliotekar skal være i stand til at formidle viden og læring på et helt andet plan end tidligere, fordi man i højere grad skal være med til at udvikle de studerendes ”studiekompetencer” frem for informationskompetencer. Der hvor der kan opstå et dilemma, er når/hvis underviserne på institutioner føler at bibliotekarerne går deres domæner for nært. Men man kunne diskutere hvorvidt det kunne berige de studerendes evner, og ikke mindst undervisningen, hvis man kunne kombinere undervisernes domænespecifikke viden med bibliotekarernes kompetencer for at kunne overskue en problemorienteret søgeproces.
KUBIS Samf.
På KUBIS Samf er man meget påpasselig med ikke at træde ind på undervisernes domæne, og kun tilbyde de kompetencer, hvor man ved at bibliotekarerne har en force.
KUBIS Samf. biblioteket er et af Danmarks store uddannelsesbiblioteker, hvor det biblioteksfaglige personale står overfor en stor opgave, at styrke de studerendes informationskompetencer. Udover at have studerende på 5 forskellige linjer, kommer der hvert år 800 nye studerende plus flere tusinde undervisere og forskere. Alle disse personer skal serviceres af bibliotekspersonalet og alle har forskellige baggrund og viden.
For at overkomme denne udfordring har bibliotekspersonalet sat helt faste rammer for hvilke kompetencer de mener de har de bedste forudsætninger for at lære de studerende. Nemlig at navigere i informationsmængden, og herunder hører søgningsteknikker, materialetyper, akademisk redelighed, og domænespecifikke kilder.
Fordi de studerende har forskellige behov på forskellige tidspunkter i deres kursusforløb, har man på KUBIS Samf valgt at dele læringen af informationskompetencer op i tre sektioner: En kort praktisk intro til biblioteket ved studiestart, et kursus på 3. semester omhandlende generelle søgeteknikker, samt forskellige databaser, dette kursus afholdes for hver linje separat. I forbindelse med specialeskrivning afholdes det sidste kursus hvor der undervises i mere specifikke databaser, problemformulering og litteratursøgning. Dog er alle disse kurser frivillige, og er på nuværende tidspunkt ikke skrevet ind i studieordningen. Det betyder at man på biblioteket hele tiden må kæmpe for at bevise, at man er eksperter indenfor disse områder og derfor berettiget til at afholde disse kurser.
Det viser det dilemma langt de fleste biblioteker og bibliotekarer på de videregående uddannelsesinstitutioner står overfor. De regnes for et servicecenter hvor man kan komme og få sin information, men det at lære at blive informationskompetent anses ikke for at være en så vigtig del af at studere på en universitetsuddannelse. Denne læring sidestilles ikke med den almindelige undervisning, og er der for ikke skemalagt.
Til trods for disse hårde odds prøver man alligevel at nå ud til så mange personer som muligt, og har derfor udviklet UBtesten.
Redegørelse for UBtesten
UBtesten er udviklet af biblioteksmedarbejdere og undervisere/forskere fra Københavns Universitetsbibliotek og Syddansk Universitetsbibliotek. Testen er udviklet som et selvevaluerings værktøj for studerende og undervisere på universitetsuddannelserne, og beskæftiger sig med basale biblioteksfærdigheder, navigations- og informations-kompetencer.
En af begrundelserne for at udvikle denne test er, at undervisning af de studerende i informationssøgning er en tidskrævende og ressourcekrævende opgave. Bibliotekarerne har oplevet at det har været svært at motivere de studerende til at følge de kurser som bibliotekspersonalet har udbudt, fordi de studerende har for travlt med at følge deres skemalagte undervisning, med fritidsjob, og fordi kurserne ofte er betegnet som studieeksterne og derfor ikke findes relevante.
UBTesten er opbygget som en multiple choice test, og er opdelt i 5 grupper:
Søgemetoder og –teknik, Søgesteder og materialetyper, Kilder og kritik, Regler og redelighed, Ressourcer og dit fag, hvor de første fire grupper er relevante for alle, og i femte gruppe er det muligt at få stillet spørgsmål, direkte indenfor de kilder og databaser, der er relevante for den studerendes individuelle studie.
Hver gruppe indeholder 6 spørgsmål med 3 svarmuligheder – rigtig, neutral og forkert. Der gives point for de rigtige svar, så det er muligt at komme på en ”high-score”liste.
Tina Pipa og Inge-Berete Moltke som er medudviklere af testen skriver at man har anvendt The Association of Collage and Research Libraries standarder . Disse beskriver informationskompetence som evnen til at kunne søge, fremskaffe, gemme, genfinde, udvælge og vurdere information samt overholde regler for brug af videnskabelig litteratur – og disse parametre danner grundlaget for testens kategorier og spørgsmål.
Testens kategorier vil ifølge Sundins model, passe på ”Kildetilgangen” samt ”Adfærdstilgangen” hvor der fokuseres hhv. på kilder og hvordan disse anvendes samt hvordan brugerens adfærd er overfor informationen. Sundin betegner denne tilgang som behaviouristisk, og i forhold til de 31 web-tutorials hans undersøgelse byggede på, så befandt størsteparten sig indenfor denne læringsteori. Den behavioristiske læringsteori vil her betyde at de kompetencer man prøver at lære brugerne, er en slags færdighedstænkning, en rationel forståelse for hvordan man navigere i en informationsverden, en generisk tilgang, hvor det er underforstået at kan man tillære sig disse kompetencer ved at bruge testen, - og at kompetencerne derefter kan anvendes i alle situationer. Dette bekræftes af Pipa og Moltke da de vælger at sætte lighedstegn mellem begreberne ”informationskompetence” og ”akademisk informationshåndtering” . Hvilket jeg forstår som, at klare du dig godt i denne test, så har du greb om den akademiske informationshåndtering, og så er du egnet til at gennemføre et akademisk studie.
Lighedstegnet begrunder de med, at informationskompetence er et dynamisk begreb som står i forhold til den kontekst det anvendes i relation til, og i dette tilfælde fordi målgruppen for testen er rettet mod akademiske studerende og undervisere . Dog ser jeg denne begrundelse som tvetydig især i forhold til de nævnte læringsteorier.
At lære i kontekst er som tidligere beskrevet et udtryk for at læring foregår i fællesskaber, hvorimod standarder ses som en generisk, normativ og behavioristisk tilgang, hvor man udelukkende ser på brugerens adfærd.
Ud fra Pipas artikel i Rosenstads antologi , kan man ikke umiddelbart aflæse at der er andre muligheder for at tillære sig informationskompetencer end ved at lave testen, dog ved jeg nu efter at have besøgt KUBIS Samf, at man på face-to-face kurser prøver at lære de studerende at arbejde med søgemetoder og teknikker i en bestemt kontekst ud fra de domænespecifikke kilder.
Til trods for at Pipa på vores besøg sagde at alle læringsteorier har deres berettigelse på hver deres tidspunkt, så vil jeg alligevel argumenter for at den behavioristiske tilgang ikke lærer en at blive en habil informationssøger. UBtestens grundlag i ACRLs standarder er selvfølgelig helt legitim – disse ses også gengivet i den australske ANZILL, men fra min optik så er disse standarder udviklet til en anden undervisningskultur end den danske. Det at kunne analysere og diskutere ses som en nødvendig del af den danske undervisningskultur, fordi vi har accepteret at den refleksive og analyserede form giver nye tanker og ideer – og min reaktion på denne web-tutorial er hvorvidt disse tidspressede studerende vil bruge deres tid på en sådan test? Er pointbelønningen i UBtesten nok til at man gider læse forklaringen på ens fejlsvar – og derved opnå en form for læring? Kan man overhovedet lære at blive en bare nogenlunde habil informationssøger, eller lære at lave en korrekt litteraturliste ved at svare på en række spørgsmål? Jeg forbeholder mig retten til at tvivle fordi det ikke har kunnet lade sig gøre at måle virkningen af testen. Jeg anser ikke mange besøgende på en hjemmeside, som et udtryk for at der finder en læring sted – heller ikke det faktum at mange undervisningsinstitutioner anvender testen. For mig at det mere et udtryk for en misforstået holdning til vigtigheden af at lære disse kompetencer på en mere kompetent måde – af biblioteksfaglige eksperter – i en reel kontekstbestemt situation.
SWIM testen
På Aalborg Universitet har man ligeledes prøvet at udvikle en web-tutorial som skal lære den studerende egenhændig at blive informationskompetent. Her kaldes testen SWIM , og står for Streaming Webbased Information Modules. Programmet består af to dele; et rollespil baseret på interaktive videoklip og fem instruktionsmoduler, der relaterer til rollespillet. Her spiller brugeren rollen som en af fire gruppemedlemmer som via dialogen mellem de tre andre gruppemedlemmer skal finde de mest velegnede kilder og den bedste proces i forhold til den problembaserede opgave. Man har som bruger mulighed for at vælge tre svarmuligheder, og svaret vil så påvirke forløbet af rollespillet. Rollespillet er opbygget på en måde hvor man gennemgår de dilemmaer man støder på i løsningen af en problembaseret opgave. I programmet forsøger gruppemedlemmerne hele tiden at overtale aktøren til at følge deres personlige strategi. Det betyder at man aktivt må reflektere over gruppens forskellige argumenter, og det er refleksionen, som giver forståelse for informationsprocessen . Selve informationssøgningsprocessen som SWIM informationsmodulerne er udviklet omkring er Carol Kuhlthaus ISP model . Faserne der gennemgås er: opstart, orientering, fokusering, uddybning, perspektivering. De emotionelle processer som gennemgås i de forskellige faser, afspejles i rollespillernes frustration og glæde/lettelse ved at være på rette vej. Det betyder at informationssøgning ses som en langt mere kognitiv og emotionel proces, end en behavioristisk tilgang, og udtrykkes som en refleksiv vekselvirkning mellem frustration, erkendelse og sejre. Ud fra denne teori bliver informationskompetencebegrebet til langt mere end at lære sig nogle teknikker, men til en refleksiv meningsdannende proces.
Ifølge Sundins model befinder vi os i procestilgangen, hvor der fokuseres på den refleksive del. Sammenligner man UBtesten med SWIM testen, ser man to vidt forskellige tilgange til det at blive informationskompetent. Ifølge Sundin er forskellen at man har foretaget et fokusskifte fra brugerens adfærd over informationen, til at se på brugeren og hvordan denne anvender informationen i en meningsdannende søgeproces. Ifølge udviklerne af SWIM testen placeres deres test i et lærings hieraki, hvor der er tale om egen læring på et højt niveau, og de klassisk betingede læringsformer som behaviorismen betegnes som styret læring på laveste niveau.
Med SWIM testen prøver udviklerne at tilnærme sig en virkelig situation som de studerende ofte står overfor. Man satser på den kognitive/konstruktivistiske læring, hvor fokus er rettet på individets individuelle læring i et virtuelt samspil med andre. Hvor vidt denne test virker, kan jeg ikke sige noget om, men selve tilgangen til at arbejde refleksivt og procesorienteret, er i høj grad forenelig med den udvikling jeg nævnte i starten. Dog vil jeg mene at man vil få mere ud af udvikle disse studieevner i fællesskab med en rigtig studiegruppe, faciliteret at en kompetent underviser samt en kompetent bibliotekar. Men med SWIM testen og UBtesten ses to uddannelsesbibliotekers vidt forskellige tilgange til begrebet informationskompetence, og det er jo i sig selv interessant, for det viser jo at man inden for egne rækker er uenige om hvad begrebet dækker over.
Min vurdering er at hverken UBtesten eller SWIMtesten alene kan gøre de studerende informationskompetente. UBtesten fordi den udelukkende fokusere på brugerens adfærd overfor informationen, og lærer ikke brugeren at være refleksiv overfor informationen eller hvordan informationen kan være menings- eller visdomsdannende. Derfor kan denne test ikke stå alene, og må nødvendigvis være et supplement til den almindelige undervisningsform. SWIM testen tager fat i den refleksive del af informationskompetencen – at lære at lære, men vælger helt at se bort fra den tekniske del, nemlig at lære de studerende at de søgeteknikker som er essentielle for at kunne begå sig i den proces som testen viser. Men spørgsmålet til slut må være om web-tutorials overhovedet egner sig som et læringsmiddel? Fordi man ikke kan iscenesætte det givende og lærende element kommunikationen med andre mennesker er – og ikke mindst om uddannelsesbibliotekarerne skal væk fra de sædvanlige intro/søgekurser, og i stedet satse på at læring af informationskompetencer skal foregå i en mere kommunikativ og situationsbestemt kontekst.
Litteraturhenvisning
ACLR standarder (2004) Information Literacy Competency Standards for Higher Education. Lokaliseret den 23. september 2009 på http://www.ala.org/ala/mgrps/divs/acrl/standards/standards.pdf
Kuhlthau, Carol (2001) Information Search Proces. Lokaliseret den 23. september 2009 på http://comminfo.rutgers.edu/~kuhlthau/information_search_process.htm
Lave, Jean; Wenger, Etienne (2003) Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzels Forlag.
Pipa, Tina; Bay, Gina (2007) UBtesten. Lokaliseret den 23. september 2009 på http://www.ubtesten.dk/
Pipa, Tina; Moltke, Inge-Berete (2007) UBtesten – en strategi for mødet med brugerne! I: M. Rosenstad, K. Harbo, L. Birch Andersen (red.) Fra Information til læring: Bibliotek og uddannelse i vidensamfundet. DEF.
Sundin, Oluf (2008) Negotiation on information-seeking expertise. Journal of Documentation, 64(1), 24-44
Udviklingsteamet Aalborg Universitetsbibliotek (2003) SWIM Pædagoiske Manual. Aalborg: Aalborg Universitetsbibliotek
Udviklingsteamet Aalborg Universitetsbibliotek (2003) SWIM test. Lokaliseret den 23. september 2009 på http://web.aub.aau.dk/swim2/1024/start.html
Problemformulering
Jeg vil gerne reflektere over uddannelsesbibliotekernes webbaserede tilgang til at lære de studerende informationskompetencer. Hvilke læringsteorier baseres UBtesten og SWIM testen på, og hvordan passer disse ind i Olof Sundins model: ”Fire tilgange til informationskompetence”. Disse sider dækker både over delafløsning 2 samt refleksionsnotatet fra KUBIS.
Hvad er informationskompetence?
Studerende og forskere på videregående uddannelser har ofte behov for at få stillet en stor og relevant mængde information direkte til rådighed og fremskaffet effektivt . Her har biblioteket og biblioteksmedarbejderne deres styrke ved at være stedet hvor informationen findes og med eksperter til at navigere rundt i de fysiske og elektroniske samlinger. Men måden man som studerende tilegner sig viden på har ændret sig. Man er måske ikke længere tilknyttet kun en enkelt institution, eller man vælger at tage dele af sit studie som fjernundervisning. Uanset hvilken måde er situationen i dag, at mængden af information er blevet så overvældende at man, som studerende, bliver nødt til at tillære sig visse informationskompetencer for at kunne skabe sig overblik.
Det betyder også at bibliotekarer ikke længere kun skal være eksperter i deres samlinger og i at søge/finde information, men i lige så høj grad kunne lære andre at udvikle disse kompetencer. Problemet er dog at man indenfor de biblioteksfaglige og uddannelsesmæssige kredse har svært ved at definere begrebet, og ikke mindst hvordan man bedst uddanner og underviser i de dele begrebet dækker over.
Diskussionen omkring hvad begrebet informationskompetence dækker over er stadig aktuel, og ingen har kunnet komme med en entydig forklaring. Begrebet tilknyttes ligeledes ikke kun en læringsteori, men mange bl.a. behaviorismen, kognitivismen, konstruktivismen og socialkonstruktivismen . Alle teorier kan på hver deres måde have deres berettigelse i forbindelse med læring af informationskompetencer.
Diskussionen blandt eksperterne drejer sig dels om hvilken tilgang man skal have til begrebet, eksempelvis hvorvidt man skal have fokus på brugeren af information, og hvordan denne anvender informationen, eller om man skal have fokus på informationen og hvilken adfærd brugeren skal udvise overfor denne. Ligeledes diskuteres der hvorvidt informationskompetencer bedst baseres på en individuel læringsproces eller om læringen foregår bedst eller udelukkende kan foregå i en bestemt kontekst.
De fleste som arbejder med emnet mener dog, at det har noget med at være i stand til at kunne afdække et informationsbehov, søge og finde information, evaluere og anvende informationen, mens andre også mener at kunne gøre informationen menings- og visdomsdannende, er vigtige informationskompetente evner at besidde.
Olof Sundins informationskompetence model
Denne diskussion omkring informationskompetence har Olof Sundin, på baggrund af en empirisk undersøgelse af 31 biblioteksudviklede web-tutorials, sat op i et oversigtsskema , som viser fire forskellige tilgange. Disse fire kan være bruger- eller informationsstyret, og kan endvidere være subjekt/kontekstaf- eller uafhængige:
Oluf Sundins model af de fire tilgange til informationskompetence• Kildetilgang/source approach: Her lægges vægten i de undersøgte web-tutorials på en gennemgang af forskellige typer af kilder indenfor primær, sekundær og tertiær information. Ifølge Sundin er kilderne ikke subjekt eller kontekstafhængige, men dækker mere generelt og med en behavioristisk læringsvinkel.
• Adfærdstilgang/behavioural approach: Her lægges vægten på gennemgang af forskellige trin-for-trin søgeteknikker og strategier, hvor brugeren ved at lære sig disse teknikker tilegner sig en kompetence, som kan anvendes i andre lignende situationer. Det vil sige at de ikke er subjekt eller kontekstafhængige. Ofte er adfærdstilgangen rettet mod at lære den studerende begreber som emneordssøgning, precision og recall, trunkering og boolean operatorer, hvad man som bibliotekarer forstår som basale informationssøgningsprincipper. De undersøgte Web-tutorials er opbygget som multiple choice tests, hvor rigtige svar giver en belønning, altså en behavioristisk læringstilgang.
• Procestilgang/process approach: Her lægges vægten på en systematisk og kronologisk tilgang til en problemstilling. Her vil den studerende lære at sætte fokus på en problemstilling, og ud fra denne formulere og afgrænse et informationsbehov. Man skifter her fokus fra brugerens adfærd overfor information, til at se på brugeren og hvordan denne anvender informationen i en søgeproces. Denne tilgang stiller større krav til refleksion fra brugeren, og læringsvinklen baseres på den kognitive/konstruktivistisk læring. Procestilgangen anses ikke som kontekstafhængig, og kan læres som en række trin man skal igennem for at kunne løse en opgave tilfredsstillende.
• Kommunikationstilgang/Communications approach: Her lægges vægten på den sociale og relationelle tilgang, hvor det essentielle bliver den interaktion der foregår mellem brugerne. Det som spiller en rolle er den meningsdannelse der opstår i en kommunikation mellem brugere, når eksempelvis kilder evalueres i en bestemt kontekst. Det betyder at det hverken er informationen eller den enkeltes subjektive mening der tæller, men det udbytte der kommer ved at der er fokus på fællesskabet. Her er det i høj grad tale om en bruger og konteksttilgang samt en sociokulturel læringsvinkel.
Som det ses ud fra de ovenstående fire punkter, er det denne differentiering i opfattelser, som gør det svært for eksperter at definere begrebet informationskompetence. Dog siger Olof Sundin at langt de fleste af de undersøgte web-tutorials befandt sig i adfærdstilgangen – hvor fokus ligger på læring af informationssøgningsteknikker.
Den sidste tilgang: kommunikationstilgangen, minder om en læringsteori som der indenfor de sidste årtier er kommet større fokus på, nemlig teorien om situeret læring. Denne teori er udviklet af Jean Lave og Etienne Wenger og fokusere på at læring kun kan ske i bestemte kontekster . Det betyder at man flytter det erkendelsesmæssige grundlag fra kognitivismen, hvor læringsoverførelse og internalisering af viden er centrale begreber i en undervisningssituation, til at knytte erkendelsen til de praksisfællesskaber vi som personer indgår i.
I bogen ”Situeret læring” bruges begrebet ”legitimt perifer deltagelse”, som beskriver hvordan læreprocesser både forudsætter en accepteret deltagelse i fællesskabet som en betingelse for indlæring, og samtidig er en grundlæggende bestanddel af dens indhold. Hvilket vil sige at Lave og Wenger dels fastholder at læringen knytter sig til personens deltagelse i et praksisfællesskab, og dels at anvende begrebet som et redskab til at kunne analysere og håndtere de dynamiske aspekter ved at deltage i fællesskabet. Det betyder ligeledes at viden genereres gennem deltagelse og tilknytningen til praksisfællesskabet, og ikke som mentale processer.
Til trods for at Lave og Wengers teori tager udgangspunkt i mesterlærebegrebet, og ikke i en skolesituation, mener jeg, at i en undervisningssituation vil anvendelsen af deres teori, gøre at der skiftes fokus fra ”om” den studerende lærer noget til ”hvad” den studerende lærer. Skulle denne læringsteori vinde indpas på institutionerne, vil det betyde at hele undervisningsstrukturen skulle ændres, så der i højere grad blev fokuseret på læring gennem deltagelse. Plus at der skulle langt større fokus på om den viden man generere i praksisfællesskaber på skolerne, ville kunne overføres til praksisfællesskaberne på arbejdsmarkedet.
Jeg vil i næste punkt se på hvordan uddannelsesbibliotekerne i dag forholder sig til begrebet informationskompetence.
Uddannelsesbibliotekerne
Spørgsmålet er hvilken tilgang uddannelsesbibliotekerne har i forhold til at undervise i informationskompetence og ikke mindst hvad de forstår ved begrebet? Uddannelsesbibliotekerne er kendte for at afholde informationssøgningskurser, hvor man fokusere på søgeteknikker og samlings- og databasekendskab. Det betyder at de studerende får et generelt indblik i hvordan man navigere i det pågældende biblioteks fysiske og elektroniske samling. Det der kan være problematisk med denne læringstilgang, er at de studerende har svært ved at overføre disse teknikker når de sidder med deres egne projekter. Det kender jeg til fra mit eget studenterjob på et uddannelsesbibliotek, hvor de studerende i 1. semester og igen i på 3. semester får et søgekursus. Men når de så skal skrive deres større opgaver har de svært ved at overfører deres viden fra kurset til den aktuelle situation. Problemet ligger ofte i at de ikke har fanget hvordan man søger med emneord og booelske operatorer, og at de ofte tror at man kan bruge en ”google-søgemetode med en søgeterm. Det resulterer i at de enten står med et alt for stort søgeresultat eller intet. Uanset resultatet er det utilfredsstillende for den studerende, man prøver at gøre dem selvhjulpne, men ofte sker der det modsatte, nemlig at de kommer til at tvivle på deres evner – hvilket i værste fald betyder at de måske aldrig bliver kompetente informationssøgere, hvilket så vil afspejles i deres læringsudbytte.
Jeg vil mene at uddannelsesbibliotekarerne har en meget større opgave foran sig end ”bare” at lave informationssøgningskurser. Det kunne være så meget mere interessant hvis man lavede kurser i hvordan man arbejder procesorienteret med en opgave. Selve søgeteknikkerne er selvfølgelige vigtige til at kunne finde den relevante litteratur, men at vide hvordan man indkredser en problemstilling, og lære at finde rette information til rette problem, på rette tidspunkt, er for mig langt mere interessant. Det vil betyde at man som bibliotekar skal være i stand til at formidle viden og læring på et helt andet plan end tidligere, fordi man i højere grad skal være med til at udvikle de studerendes ”studiekompetencer” frem for informationskompetencer. Der hvor der kan opstå et dilemma, er når/hvis underviserne på institutioner føler at bibliotekarerne går deres domæner for nært. Men man kunne diskutere hvorvidt det kunne berige de studerendes evner, og ikke mindst undervisningen, hvis man kunne kombinere undervisernes domænespecifikke viden med bibliotekarernes kompetencer for at kunne overskue en problemorienteret søgeproces.
KUBIS Samf.
På KUBIS Samf er man meget påpasselig med ikke at træde ind på undervisernes domæne, og kun tilbyde de kompetencer, hvor man ved at bibliotekarerne har en force.
KUBIS Samf. biblioteket er et af Danmarks store uddannelsesbiblioteker, hvor det biblioteksfaglige personale står overfor en stor opgave, at styrke de studerendes informationskompetencer. Udover at have studerende på 5 forskellige linjer, kommer der hvert år 800 nye studerende plus flere tusinde undervisere og forskere. Alle disse personer skal serviceres af bibliotekspersonalet og alle har forskellige baggrund og viden.
For at overkomme denne udfordring har bibliotekspersonalet sat helt faste rammer for hvilke kompetencer de mener de har de bedste forudsætninger for at lære de studerende. Nemlig at navigere i informationsmængden, og herunder hører søgningsteknikker, materialetyper, akademisk redelighed, og domænespecifikke kilder.
Fordi de studerende har forskellige behov på forskellige tidspunkter i deres kursusforløb, har man på KUBIS Samf valgt at dele læringen af informationskompetencer op i tre sektioner: En kort praktisk intro til biblioteket ved studiestart, et kursus på 3. semester omhandlende generelle søgeteknikker, samt forskellige databaser, dette kursus afholdes for hver linje separat. I forbindelse med specialeskrivning afholdes det sidste kursus hvor der undervises i mere specifikke databaser, problemformulering og litteratursøgning. Dog er alle disse kurser frivillige, og er på nuværende tidspunkt ikke skrevet ind i studieordningen. Det betyder at man på biblioteket hele tiden må kæmpe for at bevise, at man er eksperter indenfor disse områder og derfor berettiget til at afholde disse kurser.
Det viser det dilemma langt de fleste biblioteker og bibliotekarer på de videregående uddannelsesinstitutioner står overfor. De regnes for et servicecenter hvor man kan komme og få sin information, men det at lære at blive informationskompetent anses ikke for at være en så vigtig del af at studere på en universitetsuddannelse. Denne læring sidestilles ikke med den almindelige undervisning, og er der for ikke skemalagt.
Til trods for disse hårde odds prøver man alligevel at nå ud til så mange personer som muligt, og har derfor udviklet UBtesten.
Redegørelse for UBtesten
UBtesten er udviklet af biblioteksmedarbejdere og undervisere/forskere fra Københavns Universitetsbibliotek og Syddansk Universitetsbibliotek. Testen er udviklet som et selvevaluerings værktøj for studerende og undervisere på universitetsuddannelserne, og beskæftiger sig med basale biblioteksfærdigheder, navigations- og informations-kompetencer.
En af begrundelserne for at udvikle denne test er, at undervisning af de studerende i informationssøgning er en tidskrævende og ressourcekrævende opgave. Bibliotekarerne har oplevet at det har været svært at motivere de studerende til at følge de kurser som bibliotekspersonalet har udbudt, fordi de studerende har for travlt med at følge deres skemalagte undervisning, med fritidsjob, og fordi kurserne ofte er betegnet som studieeksterne og derfor ikke findes relevante.
UBTesten er opbygget som en multiple choice test, og er opdelt i 5 grupper:
Søgemetoder og –teknik, Søgesteder og materialetyper, Kilder og kritik, Regler og redelighed, Ressourcer og dit fag, hvor de første fire grupper er relevante for alle, og i femte gruppe er det muligt at få stillet spørgsmål, direkte indenfor de kilder og databaser, der er relevante for den studerendes individuelle studie.
Hver gruppe indeholder 6 spørgsmål med 3 svarmuligheder – rigtig, neutral og forkert. Der gives point for de rigtige svar, så det er muligt at komme på en ”high-score”liste.
Tina Pipa og Inge-Berete Moltke som er medudviklere af testen skriver at man har anvendt The Association of Collage and Research Libraries standarder . Disse beskriver informationskompetence som evnen til at kunne søge, fremskaffe, gemme, genfinde, udvælge og vurdere information samt overholde regler for brug af videnskabelig litteratur – og disse parametre danner grundlaget for testens kategorier og spørgsmål.
Testens kategorier vil ifølge Sundins model, passe på ”Kildetilgangen” samt ”Adfærdstilgangen” hvor der fokuseres hhv. på kilder og hvordan disse anvendes samt hvordan brugerens adfærd er overfor informationen. Sundin betegner denne tilgang som behaviouristisk, og i forhold til de 31 web-tutorials hans undersøgelse byggede på, så befandt størsteparten sig indenfor denne læringsteori. Den behavioristiske læringsteori vil her betyde at de kompetencer man prøver at lære brugerne, er en slags færdighedstænkning, en rationel forståelse for hvordan man navigere i en informationsverden, en generisk tilgang, hvor det er underforstået at kan man tillære sig disse kompetencer ved at bruge testen, - og at kompetencerne derefter kan anvendes i alle situationer. Dette bekræftes af Pipa og Moltke da de vælger at sætte lighedstegn mellem begreberne ”informationskompetence” og ”akademisk informationshåndtering” . Hvilket jeg forstår som, at klare du dig godt i denne test, så har du greb om den akademiske informationshåndtering, og så er du egnet til at gennemføre et akademisk studie.
Lighedstegnet begrunder de med, at informationskompetence er et dynamisk begreb som står i forhold til den kontekst det anvendes i relation til, og i dette tilfælde fordi målgruppen for testen er rettet mod akademiske studerende og undervisere . Dog ser jeg denne begrundelse som tvetydig især i forhold til de nævnte læringsteorier.
At lære i kontekst er som tidligere beskrevet et udtryk for at læring foregår i fællesskaber, hvorimod standarder ses som en generisk, normativ og behavioristisk tilgang, hvor man udelukkende ser på brugerens adfærd.
Ud fra Pipas artikel i Rosenstads antologi , kan man ikke umiddelbart aflæse at der er andre muligheder for at tillære sig informationskompetencer end ved at lave testen, dog ved jeg nu efter at have besøgt KUBIS Samf, at man på face-to-face kurser prøver at lære de studerende at arbejde med søgemetoder og teknikker i en bestemt kontekst ud fra de domænespecifikke kilder.
Til trods for at Pipa på vores besøg sagde at alle læringsteorier har deres berettigelse på hver deres tidspunkt, så vil jeg alligevel argumenter for at den behavioristiske tilgang ikke lærer en at blive en habil informationssøger. UBtestens grundlag i ACRLs standarder er selvfølgelig helt legitim – disse ses også gengivet i den australske ANZILL, men fra min optik så er disse standarder udviklet til en anden undervisningskultur end den danske. Det at kunne analysere og diskutere ses som en nødvendig del af den danske undervisningskultur, fordi vi har accepteret at den refleksive og analyserede form giver nye tanker og ideer – og min reaktion på denne web-tutorial er hvorvidt disse tidspressede studerende vil bruge deres tid på en sådan test? Er pointbelønningen i UBtesten nok til at man gider læse forklaringen på ens fejlsvar – og derved opnå en form for læring? Kan man overhovedet lære at blive en bare nogenlunde habil informationssøger, eller lære at lave en korrekt litteraturliste ved at svare på en række spørgsmål? Jeg forbeholder mig retten til at tvivle fordi det ikke har kunnet lade sig gøre at måle virkningen af testen. Jeg anser ikke mange besøgende på en hjemmeside, som et udtryk for at der finder en læring sted – heller ikke det faktum at mange undervisningsinstitutioner anvender testen. For mig at det mere et udtryk for en misforstået holdning til vigtigheden af at lære disse kompetencer på en mere kompetent måde – af biblioteksfaglige eksperter – i en reel kontekstbestemt situation.
SWIM testen
På Aalborg Universitet har man ligeledes prøvet at udvikle en web-tutorial som skal lære den studerende egenhændig at blive informationskompetent. Her kaldes testen SWIM , og står for Streaming Webbased Information Modules. Programmet består af to dele; et rollespil baseret på interaktive videoklip og fem instruktionsmoduler, der relaterer til rollespillet. Her spiller brugeren rollen som en af fire gruppemedlemmer som via dialogen mellem de tre andre gruppemedlemmer skal finde de mest velegnede kilder og den bedste proces i forhold til den problembaserede opgave. Man har som bruger mulighed for at vælge tre svarmuligheder, og svaret vil så påvirke forløbet af rollespillet. Rollespillet er opbygget på en måde hvor man gennemgår de dilemmaer man støder på i løsningen af en problembaseret opgave. I programmet forsøger gruppemedlemmerne hele tiden at overtale aktøren til at følge deres personlige strategi. Det betyder at man aktivt må reflektere over gruppens forskellige argumenter, og det er refleksionen, som giver forståelse for informationsprocessen . Selve informationssøgningsprocessen som SWIM informationsmodulerne er udviklet omkring er Carol Kuhlthaus ISP model . Faserne der gennemgås er: opstart, orientering, fokusering, uddybning, perspektivering. De emotionelle processer som gennemgås i de forskellige faser, afspejles i rollespillernes frustration og glæde/lettelse ved at være på rette vej. Det betyder at informationssøgning ses som en langt mere kognitiv og emotionel proces, end en behavioristisk tilgang, og udtrykkes som en refleksiv vekselvirkning mellem frustration, erkendelse og sejre. Ud fra denne teori bliver informationskompetencebegrebet til langt mere end at lære sig nogle teknikker, men til en refleksiv meningsdannende proces.
Ifølge Sundins model befinder vi os i procestilgangen, hvor der fokuseres på den refleksive del. Sammenligner man UBtesten med SWIM testen, ser man to vidt forskellige tilgange til det at blive informationskompetent. Ifølge Sundin er forskellen at man har foretaget et fokusskifte fra brugerens adfærd over informationen, til at se på brugeren og hvordan denne anvender informationen i en meningsdannende søgeproces. Ifølge udviklerne af SWIM testen placeres deres test i et lærings hieraki, hvor der er tale om egen læring på et højt niveau, og de klassisk betingede læringsformer som behaviorismen betegnes som styret læring på laveste niveau.
Med SWIM testen prøver udviklerne at tilnærme sig en virkelig situation som de studerende ofte står overfor. Man satser på den kognitive/konstruktivistiske læring, hvor fokus er rettet på individets individuelle læring i et virtuelt samspil med andre. Hvor vidt denne test virker, kan jeg ikke sige noget om, men selve tilgangen til at arbejde refleksivt og procesorienteret, er i høj grad forenelig med den udvikling jeg nævnte i starten. Dog vil jeg mene at man vil få mere ud af udvikle disse studieevner i fællesskab med en rigtig studiegruppe, faciliteret at en kompetent underviser samt en kompetent bibliotekar. Men med SWIM testen og UBtesten ses to uddannelsesbibliotekers vidt forskellige tilgange til begrebet informationskompetence, og det er jo i sig selv interessant, for det viser jo at man inden for egne rækker er uenige om hvad begrebet dækker over.
Min vurdering er at hverken UBtesten eller SWIMtesten alene kan gøre de studerende informationskompetente. UBtesten fordi den udelukkende fokusere på brugerens adfærd overfor informationen, og lærer ikke brugeren at være refleksiv overfor informationen eller hvordan informationen kan være menings- eller visdomsdannende. Derfor kan denne test ikke stå alene, og må nødvendigvis være et supplement til den almindelige undervisningsform. SWIM testen tager fat i den refleksive del af informationskompetencen – at lære at lære, men vælger helt at se bort fra den tekniske del, nemlig at lære de studerende at de søgeteknikker som er essentielle for at kunne begå sig i den proces som testen viser. Men spørgsmålet til slut må være om web-tutorials overhovedet egner sig som et læringsmiddel? Fordi man ikke kan iscenesætte det givende og lærende element kommunikationen med andre mennesker er – og ikke mindst om uddannelsesbibliotekarerne skal væk fra de sædvanlige intro/søgekurser, og i stedet satse på at læring af informationskompetencer skal foregå i en mere kommunikativ og situationsbestemt kontekst.
Litteraturhenvisning
ACLR standarder (2004) Information Literacy Competency Standards for Higher Education. Lokaliseret den 23. september 2009 på http://www.ala.org/ala/mgrps/divs/acrl/standards/standards.pdf
Kuhlthau, Carol (2001) Information Search Proces. Lokaliseret den 23. september 2009 på http://comminfo.rutgers.edu/~kuhlthau/information_search_process.htm
Lave, Jean; Wenger, Etienne (2003) Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzels Forlag.
Pipa, Tina; Bay, Gina (2007) UBtesten. Lokaliseret den 23. september 2009 på http://www.ubtesten.dk/
Pipa, Tina; Moltke, Inge-Berete (2007) UBtesten – en strategi for mødet med brugerne! I: M. Rosenstad, K. Harbo, L. Birch Andersen (red.) Fra Information til læring: Bibliotek og uddannelse i vidensamfundet. DEF.
Sundin, Oluf (2008) Negotiation on information-seeking expertise. Journal of Documentation, 64(1), 24-44
Udviklingsteamet Aalborg Universitetsbibliotek (2003) SWIM Pædagoiske Manual. Aalborg: Aalborg Universitetsbibliotek
Udviklingsteamet Aalborg Universitetsbibliotek (2003) SWIM test. Lokaliseret den 23. september 2009 på http://web.aub.aau.dk/swim2/1024/start.html
tirsdag den 15. september 2009
Engelsk rapport
http://www.jisc.ac.uk/media/documents/programmes/reppres/gg_final_keynote_11012008.pdf
De unge og fremtiden
Mens den unge generation er god til at tage de sociale dele af internettet til sig, så ser det dårligere ud hvad angår brugen af søgemaskiner og evaluering af de materialer som de finder her. Går de unges manglende teknologiforskrækkelse hånd i hånd med en lige så stor evne til at forstå internettet? Med andre ord, hvordan står det til med den opvoksende generations 'dannelse'?
Det er emnet for et fremtidsstudie fra British Library og JISC, udført af CIBER center ved University College of London. Formålet var at finde ud af, om vi kan sige noget om hvordan den opvoksende generation vil opføre sig i fremtiden når de skal finde information på internettet.
Studiet gennemgår en masse påstande om den opvoksende generation for at efterprøve om det er fordommeog myter, eller om der vitterlig er noget om det.
Af studiet fremgår det bl.a. at de unge har en meget uklar fornemmelse af hvad internettet egentligt er for en størrelse. Bl.a. noget så elementært som at det er en samling af ressourcer fra forskellige producenter, forbundet via et netværk. Det viser sig, at de i stedet opfatter internettet som fx Google, altså en søgemaskine. Så selv om de er meget hurtige på tasterne og til at annamme det teknologiske, er det bedragerisk kun at fokusere på den side.
Samtidig bruger de næsten ingen tid på at evaluere hvad de finder, hverken hvad angår om det er relevant, om det er troværdigt eller om det er autoritativt.
Forskerne har sammenlignet Generation X (1980'erne) og Generation Y (1990'erne) med Google-generationen. Studiet mener at Google-generationen (forstået som de født efter 1993) generelt har en meget dårlig fornemmelse for egne informationsbehov. Det betyder at de ikke har nogen klare søgestrategier og i stedet bruger hverdagssprog. Et problem søgemaskinerne end ikke er i nærheden af at løse indtil videre.
I stedet for at disse lånere kommer på biblioteket, kunne man så forestille sig at biblioteket opsøgte dem der hvor de var, fx på MySpace og Facebook, for på denne måde at få et samspil i gang? Det er det for tidligt at konkludere om, siger studiet. Bl.a. fordi de er voldsomt opreklameret, men slet ikke så populære i virkeligheden. Bl.a. udtaler universitetsstuderende at de ikke er interesserede i egenproduktioner, i at se andres personlige samlinger eller deltage i onlinedebatter.
At de studerende i den grad har taget internettet og/eller Google til sig, fremgår af, at langt hovedparten af dem starter deres informationssøgning via en søgemaskine, og meget få via en bibliotekshjemmeside. Hvad mere tankevækkende er at langt hovedparten er tilfredse med at bruge søgemaskinerne, endog mere end med hvad bibliotekarerne kan stille op på. Og biblioteket forbindes kun med bøger.
Der er mange andre spændende emner, hvoraf jeg her kun kort skal omtale nogle få:
De unge forlanger et bibliotek som ikke blot et fysisk sted, men også som et virtuelt hvor der er adgang døgnet rundt (og det gælder ikke blot bibliotekaren, men også lærerne), som tilbyder 'svar', og ikke blot en bog eller tidsskriftartikel.
Man skal ikke lade sig narre af de mange download fra nettet. Meget af materialet forbliver blot ulæst på de studerendes computere.
Googlegenerationens opvækstvilkår er anderledes end tidligere generationers hvad angår antallet af forfattere, idet internettet pludselig har betydet millioner af 'forfattere'.
Samtidig har de mange sociale netsteder betydet at folk samles andre steder end før.
De er ikke meget for at skulle 'vente' på at få information.
'Cut-and-paste' er meget almindeligt, og plagiater er et alvorligt problem.
Derimod stiller studiet sig tvivlende overfor påstanden om at Google-generationen er til trial-and-error. Det tror ikke på at Googlegenerationens teenagere kaster sig ud i alt nyt for at afprøve det.
Overraskende konkluderer studiet, at de søger fuldtekst fremfor 'færdigtyggede' fund.
De er ikke eksperter i søgning. Digitale færdigheder er ikke ensbetydende med informationsfærdigheder.
Studiet afslutter med en række forudsigelser og råd om hvad vi skal gøre i fremtiden. Studiet er svært tilgængeligt, men for interesserede absolut fyldt med spændende problemstillinger.
Dette resume er lavet af erik høy på "internetsøgning" http://erikhoy.blogspot.com/2008/02/de-unge-og-fremtiden-mens-den-unge.html
De unge og fremtiden
Mens den unge generation er god til at tage de sociale dele af internettet til sig, så ser det dårligere ud hvad angår brugen af søgemaskiner og evaluering af de materialer som de finder her. Går de unges manglende teknologiforskrækkelse hånd i hånd med en lige så stor evne til at forstå internettet? Med andre ord, hvordan står det til med den opvoksende generations 'dannelse'?
Det er emnet for et fremtidsstudie fra British Library og JISC, udført af CIBER center ved University College of London. Formålet var at finde ud af, om vi kan sige noget om hvordan den opvoksende generation vil opføre sig i fremtiden når de skal finde information på internettet.
Studiet gennemgår en masse påstande om den opvoksende generation for at efterprøve om det er fordommeog myter, eller om der vitterlig er noget om det.
Af studiet fremgår det bl.a. at de unge har en meget uklar fornemmelse af hvad internettet egentligt er for en størrelse. Bl.a. noget så elementært som at det er en samling af ressourcer fra forskellige producenter, forbundet via et netværk. Det viser sig, at de i stedet opfatter internettet som fx Google, altså en søgemaskine. Så selv om de er meget hurtige på tasterne og til at annamme det teknologiske, er det bedragerisk kun at fokusere på den side.
Samtidig bruger de næsten ingen tid på at evaluere hvad de finder, hverken hvad angår om det er relevant, om det er troværdigt eller om det er autoritativt.
Forskerne har sammenlignet Generation X (1980'erne) og Generation Y (1990'erne) med Google-generationen. Studiet mener at Google-generationen (forstået som de født efter 1993) generelt har en meget dårlig fornemmelse for egne informationsbehov. Det betyder at de ikke har nogen klare søgestrategier og i stedet bruger hverdagssprog. Et problem søgemaskinerne end ikke er i nærheden af at løse indtil videre.
I stedet for at disse lånere kommer på biblioteket, kunne man så forestille sig at biblioteket opsøgte dem der hvor de var, fx på MySpace og Facebook, for på denne måde at få et samspil i gang? Det er det for tidligt at konkludere om, siger studiet. Bl.a. fordi de er voldsomt opreklameret, men slet ikke så populære i virkeligheden. Bl.a. udtaler universitetsstuderende at de ikke er interesserede i egenproduktioner, i at se andres personlige samlinger eller deltage i onlinedebatter.
At de studerende i den grad har taget internettet og/eller Google til sig, fremgår af, at langt hovedparten af dem starter deres informationssøgning via en søgemaskine, og meget få via en bibliotekshjemmeside. Hvad mere tankevækkende er at langt hovedparten er tilfredse med at bruge søgemaskinerne, endog mere end med hvad bibliotekarerne kan stille op på. Og biblioteket forbindes kun med bøger.
Der er mange andre spændende emner, hvoraf jeg her kun kort skal omtale nogle få:
De unge forlanger et bibliotek som ikke blot et fysisk sted, men også som et virtuelt hvor der er adgang døgnet rundt (og det gælder ikke blot bibliotekaren, men også lærerne), som tilbyder 'svar', og ikke blot en bog eller tidsskriftartikel.
Man skal ikke lade sig narre af de mange download fra nettet. Meget af materialet forbliver blot ulæst på de studerendes computere.
Googlegenerationens opvækstvilkår er anderledes end tidligere generationers hvad angår antallet af forfattere, idet internettet pludselig har betydet millioner af 'forfattere'.
Samtidig har de mange sociale netsteder betydet at folk samles andre steder end før.
De er ikke meget for at skulle 'vente' på at få information.
'Cut-and-paste' er meget almindeligt, og plagiater er et alvorligt problem.
Derimod stiller studiet sig tvivlende overfor påstanden om at Google-generationen er til trial-and-error. Det tror ikke på at Googlegenerationens teenagere kaster sig ud i alt nyt for at afprøve det.
Overraskende konkluderer studiet, at de søger fuldtekst fremfor 'færdigtyggede' fund.
De er ikke eksperter i søgning. Digitale færdigheder er ikke ensbetydende med informationsfærdigheder.
Studiet afslutter med en række forudsigelser og råd om hvad vi skal gøre i fremtiden. Studiet er svært tilgængeligt, men for interesserede absolut fyldt med spændende problemstillinger.
Dette resume er lavet af erik høy på "internetsøgning" http://erikhoy.blogspot.com/2008/02/de-unge-og-fremtiden-mens-den-unge.html
mandag den 14. september 2009
Delafløsning 1: Introduktionstekst (Camilla)
DENNE KONFERENCE ER FIKTIV OG LAVET I FORB. MED OPGAVE PÅ DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE
Introduktionstekst til konferencen: (Camilla)
Vi har valgt at beskæftige os med samspillet mellem bibliotekarer og gymnasielærere, samt hvordan gymnasieelevernes informationskompetencer styrkes. Vi mener dette emne er relevant, fordi den nye gymnasiereform fordrer, at elevernes studiekompetencer skal styrkes, og der i blandt deres evner til at kunne finde, evaluere og anvende information. Der bliver herved lagt op til, at eleverne tager større ansvar for egen læring. De to kerneområder – informationssøgning og kildekritik – er kompetenceområder, som vi allerede kender fra biblioteksverden. Derfor mener vi, at det er vigtigt at bibliotekarerne kommer i spil i undervisningen, for at styrke elevernes evner på netop disse felter. Dette kræver at bibliotekarer får større fokus på deres formidlings- og kommunikationsevner, og at der fra gymnasielærernes side åbnes op for det nye samarbejde. På konferencen har vi derfor valgt at invitere forskere og eksperter, som netop beskæftiger sig med dette.
Da gymnasiet på mange måder er et vigtigt skridt på vejen til en livslang læringsproces, hvor der kræves informationskompetente evner, mener vi, at det er af allerstørste vigtighed, at der bliver sat fokus på disse krav og forventninger. Så man kan sikre, at eleverne forlader gymnasiet med den bedst mulige ballast – uanset om de fortsætter på en videregående uddannelse eller ikke.
Der har tidligere været afholdt konferencer, som har omhandlet dette samspil, men denne konference vil udover, at tilbyde en teoretisk indgangsvinkel til problematikken også vise to casestudier. Disse casestudier giver muligheden for at diskutere de reelle udfordringer, der har opstået i et tæt samarbejde mellem bibliotekarer og gymnasielærere.
Vi vælger at afholde konferencen i Odense, da det ligger midt i Danmark, og er en by med gode transportmuligheder til begge dele af landet. Til konferencen vil vi benytte os af både oplægsholdere og debat. Debatten medtager vi da det giver deltagerne mulighed for at deltage aktivt i konferencen.
Målgruppe
Vores primære målgruppe vil være bibliotekarerne på både gymnasiebiblioteker og folkebiblioteker, da gymnasieeleverne ofte benytter sig af begge steder samt gymnasielærerne.
Forventninger
Vores forventninger til konferencen er, at deltagerne kommer hjem med inspirerende viden, som de både kan bruge i deres arbejde og i undervisningssammenhænge. Vores håb er, at biblioteker og gymnasier vil komme i større og bedre samspil, således at elever kan styrke deres informationskompetencer, så de er klar til den verden, der venter dem efter gymnasiet.
Introduktionstekst til konferencen: (Camilla)
Vi har valgt at beskæftige os med samspillet mellem bibliotekarer og gymnasielærere, samt hvordan gymnasieelevernes informationskompetencer styrkes. Vi mener dette emne er relevant, fordi den nye gymnasiereform fordrer, at elevernes studiekompetencer skal styrkes, og der i blandt deres evner til at kunne finde, evaluere og anvende information. Der bliver herved lagt op til, at eleverne tager større ansvar for egen læring. De to kerneområder – informationssøgning og kildekritik – er kompetenceområder, som vi allerede kender fra biblioteksverden. Derfor mener vi, at det er vigtigt at bibliotekarerne kommer i spil i undervisningen, for at styrke elevernes evner på netop disse felter. Dette kræver at bibliotekarer får større fokus på deres formidlings- og kommunikationsevner, og at der fra gymnasielærernes side åbnes op for det nye samarbejde. På konferencen har vi derfor valgt at invitere forskere og eksperter, som netop beskæftiger sig med dette.
Da gymnasiet på mange måder er et vigtigt skridt på vejen til en livslang læringsproces, hvor der kræves informationskompetente evner, mener vi, at det er af allerstørste vigtighed, at der bliver sat fokus på disse krav og forventninger. Så man kan sikre, at eleverne forlader gymnasiet med den bedst mulige ballast – uanset om de fortsætter på en videregående uddannelse eller ikke.
Der har tidligere været afholdt konferencer, som har omhandlet dette samspil, men denne konference vil udover, at tilbyde en teoretisk indgangsvinkel til problematikken også vise to casestudier. Disse casestudier giver muligheden for at diskutere de reelle udfordringer, der har opstået i et tæt samarbejde mellem bibliotekarer og gymnasielærere.
Vi vælger at afholde konferencen i Odense, da det ligger midt i Danmark, og er en by med gode transportmuligheder til begge dele af landet. Til konferencen vil vi benytte os af både oplægsholdere og debat. Debatten medtager vi da det giver deltagerne mulighed for at deltage aktivt i konferencen.
Målgruppe
Vores primære målgruppe vil være bibliotekarerne på både gymnasiebiblioteker og folkebiblioteker, da gymnasieeleverne ofte benytter sig af begge steder samt gymnasielærerne.
Forventninger
Vores forventninger til konferencen er, at deltagerne kommer hjem med inspirerende viden, som de både kan bruge i deres arbejde og i undervisningssammenhænge. Vores håb er, at biblioteker og gymnasier vil komme i større og bedre samspil, således at elever kan styrke deres informationskompetencer, så de er klar til den verden, der venter dem efter gymnasiet.
Delafløsning 1: Konferenceprogram
DENNE KONFERENCE ER FIKTION OG LAVET SOM EN DEL AF OPGAVE PÅ DANMARKS BILBLIOTEKSSKOLE
Et samspil mellem bibliotekarer og gymnasielærere
Hvordan styrkes gymnasieelevers informationskompetencer?
Konferenceprogram
Dag 1:
09.00-09.30 Ankomst og kaffe
09.30-09.45 Velkomst og præsentation af dagens program
09.45-10.45 Samfundet under forandring – med læring som omdrejningspunkt oplæg v/ L Q, rektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
10.45-11.00 Pause med kaffe, vand og frugt
11.00-12.00 Informationskompetencer – hvad er det? - Hvilke udfordringer står gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer overfor i forbindelsen med implementeringen af informationskompetencer oplæg v/ T S, lektor og fil.dr. ved Danmarks Biblioteksskole.
12.00-13.00 Frokost
13.00-14.00 Læring som udvikling af kompetence oplæg v/ K I, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
14.00-14.30 Pause med kage og kaffe
14.30-15.30 Det refleksive læringsmiljø – om projekt mellem Nordfyns Gymnasium og Otterup Bibliotek, oplæg v/ H L. H. B, lektor ved Nordfyns Gymnasium.
15.30-15.45 Pause med kaffe, vand og frugt
15.45-16.45 Paneldiskussion med dagens oplægsholdere
16.45-17.00 Afrunding af dagen
17.00-18.30 Pause
18.30- Middag
Dag 2:
09.00-09.15 Godmorgen og præsentation af dagens oplægsholdere
09.15-10.15 Er bibliotekarerne rustet til de nye udfordringer? – Diskussion omkring bibliotekarernes uddannelse i forhold til læring, formidling og kommunikation oplæg v/ P H, rektor ved Danmarks Biblioteksskole.
10.15-10.30 Pause med kaffe, vand og frugt
10.30-11.30 Hvad har 2005-reformen betydet for lærerrollen i de gymnasiale uddannelser? Oplæg v/ L Z, lektor ved institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet, Odense.
11.30-12.30 Frokost
12.30-13.30 Unges informationsadfærd oplæg v/ N P, professor på Danmarks Biblioteksskole.
13.30-13.45 Pause med kaffe og kage
13.45-15.45 Det digitale Nordjylland: 2 sideløbende projekter omkring gymnasiebibliotekarers rolle i undervisningen oplæg v/ BR, bibliotekar på Hjørring Gymnasium.
15.45-16.00 Pause med kaffe, vand og frugt
16.00-16.45 Paneldiskussion med dagens oplægsholdere
16.45-17.00 Afrunding af dagen
Vi gør opmærksom på at deltagerne opfordres til at stille spørgsmål til de enkelte oplæg.
Et samspil mellem bibliotekarer og gymnasielærere
Hvordan styrkes gymnasieelevers informationskompetencer?
Konferenceprogram
Dag 1:
09.00-09.30 Ankomst og kaffe
09.30-09.45 Velkomst og præsentation af dagens program
09.45-10.45 Samfundet under forandring – med læring som omdrejningspunkt oplæg v/ L Q, rektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
10.45-11.00 Pause med kaffe, vand og frugt
11.00-12.00 Informationskompetencer – hvad er det? - Hvilke udfordringer står gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer overfor i forbindelsen med implementeringen af informationskompetencer oplæg v/ T S, lektor og fil.dr. ved Danmarks Biblioteksskole.
12.00-13.00 Frokost
13.00-14.00 Læring som udvikling af kompetence oplæg v/ K I, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
14.00-14.30 Pause med kage og kaffe
14.30-15.30 Det refleksive læringsmiljø – om projekt mellem Nordfyns Gymnasium og Otterup Bibliotek, oplæg v/ H L. H. B, lektor ved Nordfyns Gymnasium.
15.30-15.45 Pause med kaffe, vand og frugt
15.45-16.45 Paneldiskussion med dagens oplægsholdere
16.45-17.00 Afrunding af dagen
17.00-18.30 Pause
18.30- Middag
Dag 2:
09.00-09.15 Godmorgen og præsentation af dagens oplægsholdere
09.15-10.15 Er bibliotekarerne rustet til de nye udfordringer? – Diskussion omkring bibliotekarernes uddannelse i forhold til læring, formidling og kommunikation oplæg v/ P H, rektor ved Danmarks Biblioteksskole.
10.15-10.30 Pause med kaffe, vand og frugt
10.30-11.30 Hvad har 2005-reformen betydet for lærerrollen i de gymnasiale uddannelser? Oplæg v/ L Z, lektor ved institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet, Odense.
11.30-12.30 Frokost
12.30-13.30 Unges informationsadfærd oplæg v/ N P, professor på Danmarks Biblioteksskole.
13.30-13.45 Pause med kaffe og kage
13.45-15.45 Det digitale Nordjylland: 2 sideløbende projekter omkring gymnasiebibliotekarers rolle i undervisningen oplæg v/ BR, bibliotekar på Hjørring Gymnasium.
15.45-16.00 Pause med kaffe, vand og frugt
16.00-16.45 Paneldiskussion med dagens oplægsholdere
16.45-17.00 Afrunding af dagen
Vi gør opmærksom på at deltagerne opfordres til at stille spørgsmål til de enkelte oplæg.
Delafløsning 1: Introduktion til oplægsholdere (Pia)
DETTE ER FIKTIVT OG LAVET I FORB. MED OPGAVE PÅ DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE
Introduktion til oplægsholderne: (Pia)
LQ, Rektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
LQ er magister i sprog- og medievidenskab fra Aarhus Universitet, og er tidligere rektor for Danmarks Biblioteksskole.
Oplægstitel:
Samfundet under forandring – med læring som omdrejningspunkt.
Med udgangspunkt i bøgerne: ”Det hyperkomplekse samfund”, ”Det lærende samfund” og ”Det vidende samfund” vil LQ diskutere hvordan vores samfund er i en konstant forandringstilstand, og hvordan denne kompleksitet håndteres ved hjælp af viden. Herunder vil LQ inddrage hvordan vores videnssamfund udvikles ved hjælp af læring, med fokus på unges indlæring og tilegnelse af viden.
Relevant litteratur:
Qvortrup, Lars (2000) Det hyperkomplekse samfund. Gyldendal
Qvortrup, Lars (2001) Det lærende samfund. Gyldendal
Qvortrup, Lars (2004) Det vidende samfund. Gyldendal
TS, Lektor og fil.dr. ved Danmarks Biblioteksskole. (Pia)
TS har mange års erfaring bag sig på Danmarks Biblioteksskole, hvor hun har fungeret som undervisningsleder og prorektor. TS er beskæftiget med en lang række biblioteksfaglige projekter, blandt andet et netop opstartet forskningsprojekt omhandlende støtte til udviklingen af informationskompetence for gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer.
Oplægstitel:
Informationskompetencer – hvad er det? - Hvilke udfordringer står gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer overfor i forbindelsen med implementeringen af informationskompetencer
Med udgangspunkt i sit nye forskningsprojekt vil TS tale om de nye udfordringer gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer står overfor når informationskompetencerne skal implementeres i undervisningen. Læring og informationshåndtering skal knyttes sammen i praksis i en, for de studerende, videns skabende proces, og det betyder nye undervisningsbetingelser for gymnasielærerne, og nye arbejdsområder for gymnasiebibliotekarerne.
Udfordringerne er tæt forbundet med:
• Den nye kontekst, som hver enkelt uddannelses-, medie og skolekultur udgør
• De nye medier - det vil sige de medier, som man på det konkrete tidspunkt definerer som vidensmedier
• De regler, gode vaner og normer, der på det pågældende tidspunkt anses for gyldige i forbindelse med produktionen og distributionen af viden.
Relevante publikationer:
Schreiber, Trine (2005) Bibliotekerne ved de almene gymnasiale uddannelser. Undersøgelsesrapport. Danmarks Biblioteksskole. http://biblis.db.dk/uhtbin/hyperion.exe/db.trisch05
Schreiber, Trine og Lise Alsted Henrichsen (2006) Gymnasiebibliotekarerne og temaet undervisning. I: Schreiber og Elbeshausen (red.) Bibliotekarerne. En profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi. Forlaget Samfundslitteratur, s. 175-209.
K I, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. (Pia)
K I er forfatter til en lang række bøger og artikler om læring.
Hans særlige interesseområder er: Lærings-, motivations- og kvalifikationsteori, livslang læring og læring i arbejdslivet.
Oplægstitel:
Læring som udvikling af kompetence
På baggrund af Illeris læringsforståelse om læringens fundamentale processer, vil han diskutere forholdet mellem læringens dimensioner: indhold, drivkraft og samspil. Han vil diskutere hvordan læringens spændingsfelt er et samspil mellem en kognitiv, en psykodynamisk og en social- og samfundsmæssig proces, og relatere dette til en gymnasial læringssituation.
Relevant litteratur:
Illeris, Knud (2006, 2. udg.) Læring. Roskilde Universitets Forlag.
H L. H. B, Lektor ved Nordfyns Gymnasium. (Pia)
H L. H. B er lektor på Nordfyns Gymnasium, og har deltaget i et 3 årigt projekt mellem Nordfyns Gymnasium og Otterup Bibliotek, som blandt andet havde fokus på at styrke gymnasieelevers informationskompetencer og styrke samarbejdet mellem undervisere og bibliotekarer.
Oplægstitel:
Det refleksive læringsmiljø:
H L.H. B vil diskutere de erfaringer hun fik under det 3 årige lange projekt fra 2002-2005.
Projekt ”Det refleksive læringsmiljø” havde til formål at undersøge flg. temaer:
• Hvordan kan gymnasie- og folkebiblioteket medvirke til at implementere det nye læringsbegreb
• Hvordan kan institutioner som gymnasium og bibliotek i et samfund, hvor de menneskelige ressourcer fremover er i centrum, i et ligeværdigt fællesskab skabe rum for refleksion hos brugerne
• Hvilke konsekvenser og forandringer medfører det i forhold til bibliotekets rolle, herunder udvikling af den virtuelle side af biblioteksfunktionen i relation til læring
• Hvilke samspils- og synergieffekter opnås i kombinationen af folkebibliotek med et stærkt fagligt orienteret læringsmiljø
• Hvilke krav stilles der til et fremtidig videns- og læringscenter og dets aktører.
Relevant publikation:
http://www.refleksive.dk
Introduktion til oplægsholderne: (Pia)
LQ, Rektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
LQ er magister i sprog- og medievidenskab fra Aarhus Universitet, og er tidligere rektor for Danmarks Biblioteksskole.
Oplægstitel:
Samfundet under forandring – med læring som omdrejningspunkt.
Med udgangspunkt i bøgerne: ”Det hyperkomplekse samfund”, ”Det lærende samfund” og ”Det vidende samfund” vil LQ diskutere hvordan vores samfund er i en konstant forandringstilstand, og hvordan denne kompleksitet håndteres ved hjælp af viden. Herunder vil LQ inddrage hvordan vores videnssamfund udvikles ved hjælp af læring, med fokus på unges indlæring og tilegnelse af viden.
Relevant litteratur:
Qvortrup, Lars (2000) Det hyperkomplekse samfund. Gyldendal
Qvortrup, Lars (2001) Det lærende samfund. Gyldendal
Qvortrup, Lars (2004) Det vidende samfund. Gyldendal
TS, Lektor og fil.dr. ved Danmarks Biblioteksskole. (Pia)
TS har mange års erfaring bag sig på Danmarks Biblioteksskole, hvor hun har fungeret som undervisningsleder og prorektor. TS er beskæftiget med en lang række biblioteksfaglige projekter, blandt andet et netop opstartet forskningsprojekt omhandlende støtte til udviklingen af informationskompetence for gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer.
Oplægstitel:
Informationskompetencer – hvad er det? - Hvilke udfordringer står gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer overfor i forbindelsen med implementeringen af informationskompetencer
Med udgangspunkt i sit nye forskningsprojekt vil TS tale om de nye udfordringer gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer står overfor når informationskompetencerne skal implementeres i undervisningen. Læring og informationshåndtering skal knyttes sammen i praksis i en, for de studerende, videns skabende proces, og det betyder nye undervisningsbetingelser for gymnasielærerne, og nye arbejdsområder for gymnasiebibliotekarerne.
Udfordringerne er tæt forbundet med:
• Den nye kontekst, som hver enkelt uddannelses-, medie og skolekultur udgør
• De nye medier - det vil sige de medier, som man på det konkrete tidspunkt definerer som vidensmedier
• De regler, gode vaner og normer, der på det pågældende tidspunkt anses for gyldige i forbindelse med produktionen og distributionen af viden.
Relevante publikationer:
Schreiber, Trine (2005) Bibliotekerne ved de almene gymnasiale uddannelser. Undersøgelsesrapport. Danmarks Biblioteksskole. http://biblis.db.dk/uhtbin/hyperion.exe/db.trisch05
Schreiber, Trine og Lise Alsted Henrichsen (2006) Gymnasiebibliotekarerne og temaet undervisning. I: Schreiber og Elbeshausen (red.) Bibliotekarerne. En profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi. Forlaget Samfundslitteratur, s. 175-209.
K I, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. (Pia)
K I er forfatter til en lang række bøger og artikler om læring.
Hans særlige interesseområder er: Lærings-, motivations- og kvalifikationsteori, livslang læring og læring i arbejdslivet.
Oplægstitel:
Læring som udvikling af kompetence
På baggrund af Illeris læringsforståelse om læringens fundamentale processer, vil han diskutere forholdet mellem læringens dimensioner: indhold, drivkraft og samspil. Han vil diskutere hvordan læringens spændingsfelt er et samspil mellem en kognitiv, en psykodynamisk og en social- og samfundsmæssig proces, og relatere dette til en gymnasial læringssituation.
Relevant litteratur:
Illeris, Knud (2006, 2. udg.) Læring. Roskilde Universitets Forlag.
H L. H. B, Lektor ved Nordfyns Gymnasium. (Pia)
H L. H. B er lektor på Nordfyns Gymnasium, og har deltaget i et 3 årigt projekt mellem Nordfyns Gymnasium og Otterup Bibliotek, som blandt andet havde fokus på at styrke gymnasieelevers informationskompetencer og styrke samarbejdet mellem undervisere og bibliotekarer.
Oplægstitel:
Det refleksive læringsmiljø:
H L.H. B vil diskutere de erfaringer hun fik under det 3 årige lange projekt fra 2002-2005.
Projekt ”Det refleksive læringsmiljø” havde til formål at undersøge flg. temaer:
• Hvordan kan gymnasie- og folkebiblioteket medvirke til at implementere det nye læringsbegreb
• Hvordan kan institutioner som gymnasium og bibliotek i et samfund, hvor de menneskelige ressourcer fremover er i centrum, i et ligeværdigt fællesskab skabe rum for refleksion hos brugerne
• Hvilke konsekvenser og forandringer medfører det i forhold til bibliotekets rolle, herunder udvikling af den virtuelle side af biblioteksfunktionen i relation til læring
• Hvilke samspils- og synergieffekter opnås i kombinationen af folkebibliotek med et stærkt fagligt orienteret læringsmiljø
• Hvilke krav stilles der til et fremtidig videns- og læringscenter og dets aktører.
Relevant publikation:
http://www.refleksive.dk
Delafløsning 1: Introduktion til oplægsholdere (Trine)
DETTE ER FIKTIVT LAVET I FORB MED OPGAVE PÅ DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE
P H, Rektor ved Danmarks Biblioteksskole. (Trine)
P H har mange års erfaring som professor indenfor informationsvidenskab og kommunikation.
Oplægstitel:
Er bibliotekarerne rustet til de nye udfordringer? – Diskussion omkring bibliotekarernes uddannelse i forhold til læring, formidling og kommunikation.
Bibliotekarerne står i dag overfor nye udfordringer, formidling, kommunikation og direkte undervisning er for mange blevet hverdagsbetingelser. – Men er bibliotekarerne rustet til dette, hvad er holdningen på Danmarks biblioteksskole? Hvordan sikre man fra uddannelsesstedet at bibliotekarerne kan magte de nye tiltag?
L Z, Lektor ved institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet. (Trine)
L Z har deltaget i et 4-årigt forskningsprojekt om udviklingen af de nye lærerroller på de gymnasiale uddannelser efter reformen.
Oplægstitel:
Hvad har 2005-reformen betydet for lærerrollen i de gymnasiale uddannelser?
L Z vil tale om de erfaringer hun har fået gennem sit forskningsprojekt. Hun vil blandt andet diskutere følgende problematikker:
• Hvad betyder det øgede samspil mellem fagene for undervisningen og for det læringsmiljø, der er skabt for eleverne?
• Hvad betyder det for didaktikken og lærernes tilgang til undervisningen, at der er kommet mere fokus på kompetenceudvikling?
Relevante publikationer:
Zeuner, Lilli, et. al (2006) Gymnasiets dilemmaer – lærernes positioner
Første delrapport fra forskningsprojekt ”Nye Lærerroller efter 2005-reformen”. Syddansk Universitet.
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF06/Politiske%20oplaeg%20og%20aftaler/060901_nye_laereroller_1delrapport.ashx
Zeuner, Lilli, et. al. (2007) Lærerroller i praksis.
Anden delrapport fra forskningsprojektet ”Nye lærerroller efter 2005-reformen”. Syddansk Universitet.
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF07/Politiske%20oplaeg%20og%20aftaler/070801_laererrollerefter2005reform_2delrapport.ashx
Zeuner, Lilli, et. al. (2008) Lærerroller – stabilitet og forandring
Tredje delrapport fra forskningsprojektet ”Nye læreroller efter 2005-reformen” Syddansk Universitet.
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF08/Politiske%20oplaeg%20og%20aftaler/080901_laererroller_gymevaluering_rapport.ashx
NP, Professor ved Danmarks Biblioteksskole. (Trine)
NP har i mange år beskæftiget sig med begrebet informationsadfærd og har i denne forbindelse udarbejdet flere undersøgelser om studerendes brug af biblioteket.
Oplægstitel:
Unges informationsadfærd
I denne sammenhæng vil NP redegøre for hvordan studerende ved ungdomsuddannelserne pt. benytter bibliotekerne. Han vil derudover give sit bud på hvordan gymnasieeleverne kan udfordres/hjælpes til at benytte gymnasiebiblioteket/bibliotekaren mere. Slutteligt vil P diskutere hvordan gymnasiebibliotekaren kan være medvirkende til at øge gymnasieelevernes informationskompetencer og herunder udnyttelse af digitale ressourcer.
Relevante publikationer:
Pors, Niels Ole: Gymnasieelever og biblioteker: En undersøgelse af 998 elevers brug af biblioteker og informationsressourcer. Kbh. Rapporter fra Biblioteksstyrelsen. 2007
http://www.bs.dk/publikationer/rapporter/pors/pdf/pors.pdf
Pors, Niels Ole: Studerende, Google og biblioteker: En undersøgelse af 1694 studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer. Biblioteksstyrelsen og Danmarks Biblioteksskole. 2005. 118 sider.
http://www.bs.dk/publikationer/andre/studerende/pdf/Studerende_Google_og_biblioteker.pdf
BVR, Bibliotekar på Hjørring Gymnasium. (Trine)
Oplægstitel:
Det digitale Nordjylland: 2 sideløbende projekter omkring gymnasiebibliotekarers rolle i undervisningen.
Hjørring Gymnasium har siden 1997 brugt gymnasiebibliotekarer som en naturlig del af undervisningen samt i forbindelse med opgaveskrivning.
BVR vil tale om hvilke udfordringer og erfaringer de har gjort sig i forbindelse med projektet: ”Det digitale Nordjylland” fra 2003.
Relevant publikation:
http://www.bibliotekspressen.dk/Bladet/2004/~/media/Bibliotekspressen/bladet/2004/12/PDF.ashx
P H, Rektor ved Danmarks Biblioteksskole. (Trine)
P H har mange års erfaring som professor indenfor informationsvidenskab og kommunikation.
Oplægstitel:
Er bibliotekarerne rustet til de nye udfordringer? – Diskussion omkring bibliotekarernes uddannelse i forhold til læring, formidling og kommunikation.
Bibliotekarerne står i dag overfor nye udfordringer, formidling, kommunikation og direkte undervisning er for mange blevet hverdagsbetingelser. – Men er bibliotekarerne rustet til dette, hvad er holdningen på Danmarks biblioteksskole? Hvordan sikre man fra uddannelsesstedet at bibliotekarerne kan magte de nye tiltag?
L Z, Lektor ved institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet. (Trine)
L Z har deltaget i et 4-årigt forskningsprojekt om udviklingen af de nye lærerroller på de gymnasiale uddannelser efter reformen.
Oplægstitel:
Hvad har 2005-reformen betydet for lærerrollen i de gymnasiale uddannelser?
L Z vil tale om de erfaringer hun har fået gennem sit forskningsprojekt. Hun vil blandt andet diskutere følgende problematikker:
• Hvad betyder det øgede samspil mellem fagene for undervisningen og for det læringsmiljø, der er skabt for eleverne?
• Hvad betyder det for didaktikken og lærernes tilgang til undervisningen, at der er kommet mere fokus på kompetenceudvikling?
Relevante publikationer:
Zeuner, Lilli, et. al (2006) Gymnasiets dilemmaer – lærernes positioner
Første delrapport fra forskningsprojekt ”Nye Lærerroller efter 2005-reformen”. Syddansk Universitet.
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF06/Politiske%20oplaeg%20og%20aftaler/060901_nye_laereroller_1delrapport.ashx
Zeuner, Lilli, et. al. (2007) Lærerroller i praksis.
Anden delrapport fra forskningsprojektet ”Nye lærerroller efter 2005-reformen”. Syddansk Universitet.
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF07/Politiske%20oplaeg%20og%20aftaler/070801_laererrollerefter2005reform_2delrapport.ashx
Zeuner, Lilli, et. al. (2008) Lærerroller – stabilitet og forandring
Tredje delrapport fra forskningsprojektet ”Nye læreroller efter 2005-reformen” Syddansk Universitet.
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF08/Politiske%20oplaeg%20og%20aftaler/080901_laererroller_gymevaluering_rapport.ashx
NP, Professor ved Danmarks Biblioteksskole. (Trine)
NP har i mange år beskæftiget sig med begrebet informationsadfærd og har i denne forbindelse udarbejdet flere undersøgelser om studerendes brug af biblioteket.
Oplægstitel:
Unges informationsadfærd
I denne sammenhæng vil NP redegøre for hvordan studerende ved ungdomsuddannelserne pt. benytter bibliotekerne. Han vil derudover give sit bud på hvordan gymnasieeleverne kan udfordres/hjælpes til at benytte gymnasiebiblioteket/bibliotekaren mere. Slutteligt vil P diskutere hvordan gymnasiebibliotekaren kan være medvirkende til at øge gymnasieelevernes informationskompetencer og herunder udnyttelse af digitale ressourcer.
Relevante publikationer:
Pors, Niels Ole: Gymnasieelever og biblioteker: En undersøgelse af 998 elevers brug af biblioteker og informationsressourcer. Kbh. Rapporter fra Biblioteksstyrelsen. 2007
http://www.bs.dk/publikationer/rapporter/pors/pdf/pors.pdf
Pors, Niels Ole: Studerende, Google og biblioteker: En undersøgelse af 1694 studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer. Biblioteksstyrelsen og Danmarks Biblioteksskole. 2005. 118 sider.
http://www.bs.dk/publikationer/andre/studerende/pdf/Studerende_Google_og_biblioteker.pdf
BVR, Bibliotekar på Hjørring Gymnasium. (Trine)
Oplægstitel:
Det digitale Nordjylland: 2 sideløbende projekter omkring gymnasiebibliotekarers rolle i undervisningen.
Hjørring Gymnasium har siden 1997 brugt gymnasiebibliotekarer som en naturlig del af undervisningen samt i forbindelse med opgaveskrivning.
BVR vil tale om hvilke udfordringer og erfaringer de har gjort sig i forbindelse med projektet: ”Det digitale Nordjylland” fra 2003.
Relevant publikation:
http://www.bibliotekspressen.dk/Bladet/2004/~/media/Bibliotekspressen/bladet/2004/12/PDF.ashx
Abonner på:
Opslag (Atom)