http://www.jisc.ac.uk/media/documents/programmes/reppres/gg_final_keynote_11012008.pdf
De unge og fremtiden
Mens den unge generation er god til at tage de sociale dele af internettet til sig, så ser det dårligere ud hvad angår brugen af søgemaskiner og evaluering af de materialer som de finder her. Går de unges manglende teknologiforskrækkelse hånd i hånd med en lige så stor evne til at forstå internettet? Med andre ord, hvordan står det til med den opvoksende generations 'dannelse'?
Det er emnet for et fremtidsstudie fra British Library og JISC, udført af CIBER center ved University College of London. Formålet var at finde ud af, om vi kan sige noget om hvordan den opvoksende generation vil opføre sig i fremtiden når de skal finde information på internettet.
Studiet gennemgår en masse påstande om den opvoksende generation for at efterprøve om det er fordommeog myter, eller om der vitterlig er noget om det.
Af studiet fremgår det bl.a. at de unge har en meget uklar fornemmelse af hvad internettet egentligt er for en størrelse. Bl.a. noget så elementært som at det er en samling af ressourcer fra forskellige producenter, forbundet via et netværk. Det viser sig, at de i stedet opfatter internettet som fx Google, altså en søgemaskine. Så selv om de er meget hurtige på tasterne og til at annamme det teknologiske, er det bedragerisk kun at fokusere på den side.
Samtidig bruger de næsten ingen tid på at evaluere hvad de finder, hverken hvad angår om det er relevant, om det er troværdigt eller om det er autoritativt.
Forskerne har sammenlignet Generation X (1980'erne) og Generation Y (1990'erne) med Google-generationen. Studiet mener at Google-generationen (forstået som de født efter 1993) generelt har en meget dårlig fornemmelse for egne informationsbehov. Det betyder at de ikke har nogen klare søgestrategier og i stedet bruger hverdagssprog. Et problem søgemaskinerne end ikke er i nærheden af at løse indtil videre.
I stedet for at disse lånere kommer på biblioteket, kunne man så forestille sig at biblioteket opsøgte dem der hvor de var, fx på MySpace og Facebook, for på denne måde at få et samspil i gang? Det er det for tidligt at konkludere om, siger studiet. Bl.a. fordi de er voldsomt opreklameret, men slet ikke så populære i virkeligheden. Bl.a. udtaler universitetsstuderende at de ikke er interesserede i egenproduktioner, i at se andres personlige samlinger eller deltage i onlinedebatter.
At de studerende i den grad har taget internettet og/eller Google til sig, fremgår af, at langt hovedparten af dem starter deres informationssøgning via en søgemaskine, og meget få via en bibliotekshjemmeside. Hvad mere tankevækkende er at langt hovedparten er tilfredse med at bruge søgemaskinerne, endog mere end med hvad bibliotekarerne kan stille op på. Og biblioteket forbindes kun med bøger.
Der er mange andre spændende emner, hvoraf jeg her kun kort skal omtale nogle få:
De unge forlanger et bibliotek som ikke blot et fysisk sted, men også som et virtuelt hvor der er adgang døgnet rundt (og det gælder ikke blot bibliotekaren, men også lærerne), som tilbyder 'svar', og ikke blot en bog eller tidsskriftartikel.
Man skal ikke lade sig narre af de mange download fra nettet. Meget af materialet forbliver blot ulæst på de studerendes computere.
Googlegenerationens opvækstvilkår er anderledes end tidligere generationers hvad angår antallet af forfattere, idet internettet pludselig har betydet millioner af 'forfattere'.
Samtidig har de mange sociale netsteder betydet at folk samles andre steder end før.
De er ikke meget for at skulle 'vente' på at få information.
'Cut-and-paste' er meget almindeligt, og plagiater er et alvorligt problem.
Derimod stiller studiet sig tvivlende overfor påstanden om at Google-generationen er til trial-and-error. Det tror ikke på at Googlegenerationens teenagere kaster sig ud i alt nyt for at afprøve det.
Overraskende konkluderer studiet, at de søger fuldtekst fremfor 'færdigtyggede' fund.
De er ikke eksperter i søgning. Digitale færdigheder er ikke ensbetydende med informationsfærdigheder.
Studiet afslutter med en række forudsigelser og råd om hvad vi skal gøre i fremtiden. Studiet er svært tilgængeligt, men for interesserede absolut fyldt med spændende problemstillinger.
Dette resume er lavet af erik høy på "internetsøgning" http://erikhoy.blogspot.com/2008/02/de-unge-og-fremtiden-mens-den-unge.html
tirsdag den 15. september 2009
mandag den 14. september 2009
Delafløsning 1: Introduktionstekst (Camilla)
DENNE KONFERENCE ER FIKTIV OG LAVET I FORB. MED OPGAVE PÅ DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE
Introduktionstekst til konferencen: (Camilla)
Vi har valgt at beskæftige os med samspillet mellem bibliotekarer og gymnasielærere, samt hvordan gymnasieelevernes informationskompetencer styrkes. Vi mener dette emne er relevant, fordi den nye gymnasiereform fordrer, at elevernes studiekompetencer skal styrkes, og der i blandt deres evner til at kunne finde, evaluere og anvende information. Der bliver herved lagt op til, at eleverne tager større ansvar for egen læring. De to kerneområder – informationssøgning og kildekritik – er kompetenceområder, som vi allerede kender fra biblioteksverden. Derfor mener vi, at det er vigtigt at bibliotekarerne kommer i spil i undervisningen, for at styrke elevernes evner på netop disse felter. Dette kræver at bibliotekarer får større fokus på deres formidlings- og kommunikationsevner, og at der fra gymnasielærernes side åbnes op for det nye samarbejde. På konferencen har vi derfor valgt at invitere forskere og eksperter, som netop beskæftiger sig med dette.
Da gymnasiet på mange måder er et vigtigt skridt på vejen til en livslang læringsproces, hvor der kræves informationskompetente evner, mener vi, at det er af allerstørste vigtighed, at der bliver sat fokus på disse krav og forventninger. Så man kan sikre, at eleverne forlader gymnasiet med den bedst mulige ballast – uanset om de fortsætter på en videregående uddannelse eller ikke.
Der har tidligere været afholdt konferencer, som har omhandlet dette samspil, men denne konference vil udover, at tilbyde en teoretisk indgangsvinkel til problematikken også vise to casestudier. Disse casestudier giver muligheden for at diskutere de reelle udfordringer, der har opstået i et tæt samarbejde mellem bibliotekarer og gymnasielærere.
Vi vælger at afholde konferencen i Odense, da det ligger midt i Danmark, og er en by med gode transportmuligheder til begge dele af landet. Til konferencen vil vi benytte os af både oplægsholdere og debat. Debatten medtager vi da det giver deltagerne mulighed for at deltage aktivt i konferencen.
Målgruppe
Vores primære målgruppe vil være bibliotekarerne på både gymnasiebiblioteker og folkebiblioteker, da gymnasieeleverne ofte benytter sig af begge steder samt gymnasielærerne.
Forventninger
Vores forventninger til konferencen er, at deltagerne kommer hjem med inspirerende viden, som de både kan bruge i deres arbejde og i undervisningssammenhænge. Vores håb er, at biblioteker og gymnasier vil komme i større og bedre samspil, således at elever kan styrke deres informationskompetencer, så de er klar til den verden, der venter dem efter gymnasiet.
Introduktionstekst til konferencen: (Camilla)
Vi har valgt at beskæftige os med samspillet mellem bibliotekarer og gymnasielærere, samt hvordan gymnasieelevernes informationskompetencer styrkes. Vi mener dette emne er relevant, fordi den nye gymnasiereform fordrer, at elevernes studiekompetencer skal styrkes, og der i blandt deres evner til at kunne finde, evaluere og anvende information. Der bliver herved lagt op til, at eleverne tager større ansvar for egen læring. De to kerneområder – informationssøgning og kildekritik – er kompetenceområder, som vi allerede kender fra biblioteksverden. Derfor mener vi, at det er vigtigt at bibliotekarerne kommer i spil i undervisningen, for at styrke elevernes evner på netop disse felter. Dette kræver at bibliotekarer får større fokus på deres formidlings- og kommunikationsevner, og at der fra gymnasielærernes side åbnes op for det nye samarbejde. På konferencen har vi derfor valgt at invitere forskere og eksperter, som netop beskæftiger sig med dette.
Da gymnasiet på mange måder er et vigtigt skridt på vejen til en livslang læringsproces, hvor der kræves informationskompetente evner, mener vi, at det er af allerstørste vigtighed, at der bliver sat fokus på disse krav og forventninger. Så man kan sikre, at eleverne forlader gymnasiet med den bedst mulige ballast – uanset om de fortsætter på en videregående uddannelse eller ikke.
Der har tidligere været afholdt konferencer, som har omhandlet dette samspil, men denne konference vil udover, at tilbyde en teoretisk indgangsvinkel til problematikken også vise to casestudier. Disse casestudier giver muligheden for at diskutere de reelle udfordringer, der har opstået i et tæt samarbejde mellem bibliotekarer og gymnasielærere.
Vi vælger at afholde konferencen i Odense, da det ligger midt i Danmark, og er en by med gode transportmuligheder til begge dele af landet. Til konferencen vil vi benytte os af både oplægsholdere og debat. Debatten medtager vi da det giver deltagerne mulighed for at deltage aktivt i konferencen.
Målgruppe
Vores primære målgruppe vil være bibliotekarerne på både gymnasiebiblioteker og folkebiblioteker, da gymnasieeleverne ofte benytter sig af begge steder samt gymnasielærerne.
Forventninger
Vores forventninger til konferencen er, at deltagerne kommer hjem med inspirerende viden, som de både kan bruge i deres arbejde og i undervisningssammenhænge. Vores håb er, at biblioteker og gymnasier vil komme i større og bedre samspil, således at elever kan styrke deres informationskompetencer, så de er klar til den verden, der venter dem efter gymnasiet.
Delafløsning 1: Konferenceprogram
DENNE KONFERENCE ER FIKTION OG LAVET SOM EN DEL AF OPGAVE PÅ DANMARKS BILBLIOTEKSSKOLE
Et samspil mellem bibliotekarer og gymnasielærere
Hvordan styrkes gymnasieelevers informationskompetencer?
Konferenceprogram
Dag 1:
09.00-09.30 Ankomst og kaffe
09.30-09.45 Velkomst og præsentation af dagens program
09.45-10.45 Samfundet under forandring – med læring som omdrejningspunkt oplæg v/ L Q, rektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
10.45-11.00 Pause med kaffe, vand og frugt
11.00-12.00 Informationskompetencer – hvad er det? - Hvilke udfordringer står gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer overfor i forbindelsen med implementeringen af informationskompetencer oplæg v/ T S, lektor og fil.dr. ved Danmarks Biblioteksskole.
12.00-13.00 Frokost
13.00-14.00 Læring som udvikling af kompetence oplæg v/ K I, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
14.00-14.30 Pause med kage og kaffe
14.30-15.30 Det refleksive læringsmiljø – om projekt mellem Nordfyns Gymnasium og Otterup Bibliotek, oplæg v/ H L. H. B, lektor ved Nordfyns Gymnasium.
15.30-15.45 Pause med kaffe, vand og frugt
15.45-16.45 Paneldiskussion med dagens oplægsholdere
16.45-17.00 Afrunding af dagen
17.00-18.30 Pause
18.30- Middag
Dag 2:
09.00-09.15 Godmorgen og præsentation af dagens oplægsholdere
09.15-10.15 Er bibliotekarerne rustet til de nye udfordringer? – Diskussion omkring bibliotekarernes uddannelse i forhold til læring, formidling og kommunikation oplæg v/ P H, rektor ved Danmarks Biblioteksskole.
10.15-10.30 Pause med kaffe, vand og frugt
10.30-11.30 Hvad har 2005-reformen betydet for lærerrollen i de gymnasiale uddannelser? Oplæg v/ L Z, lektor ved institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet, Odense.
11.30-12.30 Frokost
12.30-13.30 Unges informationsadfærd oplæg v/ N P, professor på Danmarks Biblioteksskole.
13.30-13.45 Pause med kaffe og kage
13.45-15.45 Det digitale Nordjylland: 2 sideløbende projekter omkring gymnasiebibliotekarers rolle i undervisningen oplæg v/ BR, bibliotekar på Hjørring Gymnasium.
15.45-16.00 Pause med kaffe, vand og frugt
16.00-16.45 Paneldiskussion med dagens oplægsholdere
16.45-17.00 Afrunding af dagen
Vi gør opmærksom på at deltagerne opfordres til at stille spørgsmål til de enkelte oplæg.
Et samspil mellem bibliotekarer og gymnasielærere
Hvordan styrkes gymnasieelevers informationskompetencer?
Konferenceprogram
Dag 1:
09.00-09.30 Ankomst og kaffe
09.30-09.45 Velkomst og præsentation af dagens program
09.45-10.45 Samfundet under forandring – med læring som omdrejningspunkt oplæg v/ L Q, rektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
10.45-11.00 Pause med kaffe, vand og frugt
11.00-12.00 Informationskompetencer – hvad er det? - Hvilke udfordringer står gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer overfor i forbindelsen med implementeringen af informationskompetencer oplæg v/ T S, lektor og fil.dr. ved Danmarks Biblioteksskole.
12.00-13.00 Frokost
13.00-14.00 Læring som udvikling af kompetence oplæg v/ K I, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
14.00-14.30 Pause med kage og kaffe
14.30-15.30 Det refleksive læringsmiljø – om projekt mellem Nordfyns Gymnasium og Otterup Bibliotek, oplæg v/ H L. H. B, lektor ved Nordfyns Gymnasium.
15.30-15.45 Pause med kaffe, vand og frugt
15.45-16.45 Paneldiskussion med dagens oplægsholdere
16.45-17.00 Afrunding af dagen
17.00-18.30 Pause
18.30- Middag
Dag 2:
09.00-09.15 Godmorgen og præsentation af dagens oplægsholdere
09.15-10.15 Er bibliotekarerne rustet til de nye udfordringer? – Diskussion omkring bibliotekarernes uddannelse i forhold til læring, formidling og kommunikation oplæg v/ P H, rektor ved Danmarks Biblioteksskole.
10.15-10.30 Pause med kaffe, vand og frugt
10.30-11.30 Hvad har 2005-reformen betydet for lærerrollen i de gymnasiale uddannelser? Oplæg v/ L Z, lektor ved institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet, Odense.
11.30-12.30 Frokost
12.30-13.30 Unges informationsadfærd oplæg v/ N P, professor på Danmarks Biblioteksskole.
13.30-13.45 Pause med kaffe og kage
13.45-15.45 Det digitale Nordjylland: 2 sideløbende projekter omkring gymnasiebibliotekarers rolle i undervisningen oplæg v/ BR, bibliotekar på Hjørring Gymnasium.
15.45-16.00 Pause med kaffe, vand og frugt
16.00-16.45 Paneldiskussion med dagens oplægsholdere
16.45-17.00 Afrunding af dagen
Vi gør opmærksom på at deltagerne opfordres til at stille spørgsmål til de enkelte oplæg.
Delafløsning 1: Introduktion til oplægsholdere (Pia)
DETTE ER FIKTIVT OG LAVET I FORB. MED OPGAVE PÅ DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE
Introduktion til oplægsholderne: (Pia)
LQ, Rektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
LQ er magister i sprog- og medievidenskab fra Aarhus Universitet, og er tidligere rektor for Danmarks Biblioteksskole.
Oplægstitel:
Samfundet under forandring – med læring som omdrejningspunkt.
Med udgangspunkt i bøgerne: ”Det hyperkomplekse samfund”, ”Det lærende samfund” og ”Det vidende samfund” vil LQ diskutere hvordan vores samfund er i en konstant forandringstilstand, og hvordan denne kompleksitet håndteres ved hjælp af viden. Herunder vil LQ inddrage hvordan vores videnssamfund udvikles ved hjælp af læring, med fokus på unges indlæring og tilegnelse af viden.
Relevant litteratur:
Qvortrup, Lars (2000) Det hyperkomplekse samfund. Gyldendal
Qvortrup, Lars (2001) Det lærende samfund. Gyldendal
Qvortrup, Lars (2004) Det vidende samfund. Gyldendal
TS, Lektor og fil.dr. ved Danmarks Biblioteksskole. (Pia)
TS har mange års erfaring bag sig på Danmarks Biblioteksskole, hvor hun har fungeret som undervisningsleder og prorektor. TS er beskæftiget med en lang række biblioteksfaglige projekter, blandt andet et netop opstartet forskningsprojekt omhandlende støtte til udviklingen af informationskompetence for gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer.
Oplægstitel:
Informationskompetencer – hvad er det? - Hvilke udfordringer står gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer overfor i forbindelsen med implementeringen af informationskompetencer
Med udgangspunkt i sit nye forskningsprojekt vil TS tale om de nye udfordringer gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer står overfor når informationskompetencerne skal implementeres i undervisningen. Læring og informationshåndtering skal knyttes sammen i praksis i en, for de studerende, videns skabende proces, og det betyder nye undervisningsbetingelser for gymnasielærerne, og nye arbejdsområder for gymnasiebibliotekarerne.
Udfordringerne er tæt forbundet med:
• Den nye kontekst, som hver enkelt uddannelses-, medie og skolekultur udgør
• De nye medier - det vil sige de medier, som man på det konkrete tidspunkt definerer som vidensmedier
• De regler, gode vaner og normer, der på det pågældende tidspunkt anses for gyldige i forbindelse med produktionen og distributionen af viden.
Relevante publikationer:
Schreiber, Trine (2005) Bibliotekerne ved de almene gymnasiale uddannelser. Undersøgelsesrapport. Danmarks Biblioteksskole. http://biblis.db.dk/uhtbin/hyperion.exe/db.trisch05
Schreiber, Trine og Lise Alsted Henrichsen (2006) Gymnasiebibliotekarerne og temaet undervisning. I: Schreiber og Elbeshausen (red.) Bibliotekarerne. En profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi. Forlaget Samfundslitteratur, s. 175-209.
K I, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. (Pia)
K I er forfatter til en lang række bøger og artikler om læring.
Hans særlige interesseområder er: Lærings-, motivations- og kvalifikationsteori, livslang læring og læring i arbejdslivet.
Oplægstitel:
Læring som udvikling af kompetence
På baggrund af Illeris læringsforståelse om læringens fundamentale processer, vil han diskutere forholdet mellem læringens dimensioner: indhold, drivkraft og samspil. Han vil diskutere hvordan læringens spændingsfelt er et samspil mellem en kognitiv, en psykodynamisk og en social- og samfundsmæssig proces, og relatere dette til en gymnasial læringssituation.
Relevant litteratur:
Illeris, Knud (2006, 2. udg.) Læring. Roskilde Universitets Forlag.
H L. H. B, Lektor ved Nordfyns Gymnasium. (Pia)
H L. H. B er lektor på Nordfyns Gymnasium, og har deltaget i et 3 årigt projekt mellem Nordfyns Gymnasium og Otterup Bibliotek, som blandt andet havde fokus på at styrke gymnasieelevers informationskompetencer og styrke samarbejdet mellem undervisere og bibliotekarer.
Oplægstitel:
Det refleksive læringsmiljø:
H L.H. B vil diskutere de erfaringer hun fik under det 3 årige lange projekt fra 2002-2005.
Projekt ”Det refleksive læringsmiljø” havde til formål at undersøge flg. temaer:
• Hvordan kan gymnasie- og folkebiblioteket medvirke til at implementere det nye læringsbegreb
• Hvordan kan institutioner som gymnasium og bibliotek i et samfund, hvor de menneskelige ressourcer fremover er i centrum, i et ligeværdigt fællesskab skabe rum for refleksion hos brugerne
• Hvilke konsekvenser og forandringer medfører det i forhold til bibliotekets rolle, herunder udvikling af den virtuelle side af biblioteksfunktionen i relation til læring
• Hvilke samspils- og synergieffekter opnås i kombinationen af folkebibliotek med et stærkt fagligt orienteret læringsmiljø
• Hvilke krav stilles der til et fremtidig videns- og læringscenter og dets aktører.
Relevant publikation:
http://www.refleksive.dk
Introduktion til oplægsholderne: (Pia)
LQ, Rektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
LQ er magister i sprog- og medievidenskab fra Aarhus Universitet, og er tidligere rektor for Danmarks Biblioteksskole.
Oplægstitel:
Samfundet under forandring – med læring som omdrejningspunkt.
Med udgangspunkt i bøgerne: ”Det hyperkomplekse samfund”, ”Det lærende samfund” og ”Det vidende samfund” vil LQ diskutere hvordan vores samfund er i en konstant forandringstilstand, og hvordan denne kompleksitet håndteres ved hjælp af viden. Herunder vil LQ inddrage hvordan vores videnssamfund udvikles ved hjælp af læring, med fokus på unges indlæring og tilegnelse af viden.
Relevant litteratur:
Qvortrup, Lars (2000) Det hyperkomplekse samfund. Gyldendal
Qvortrup, Lars (2001) Det lærende samfund. Gyldendal
Qvortrup, Lars (2004) Det vidende samfund. Gyldendal
TS, Lektor og fil.dr. ved Danmarks Biblioteksskole. (Pia)
TS har mange års erfaring bag sig på Danmarks Biblioteksskole, hvor hun har fungeret som undervisningsleder og prorektor. TS er beskæftiget med en lang række biblioteksfaglige projekter, blandt andet et netop opstartet forskningsprojekt omhandlende støtte til udviklingen af informationskompetence for gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer.
Oplægstitel:
Informationskompetencer – hvad er det? - Hvilke udfordringer står gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer overfor i forbindelsen med implementeringen af informationskompetencer
Med udgangspunkt i sit nye forskningsprojekt vil TS tale om de nye udfordringer gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer står overfor når informationskompetencerne skal implementeres i undervisningen. Læring og informationshåndtering skal knyttes sammen i praksis i en, for de studerende, videns skabende proces, og det betyder nye undervisningsbetingelser for gymnasielærerne, og nye arbejdsområder for gymnasiebibliotekarerne.
Udfordringerne er tæt forbundet med:
• Den nye kontekst, som hver enkelt uddannelses-, medie og skolekultur udgør
• De nye medier - det vil sige de medier, som man på det konkrete tidspunkt definerer som vidensmedier
• De regler, gode vaner og normer, der på det pågældende tidspunkt anses for gyldige i forbindelse med produktionen og distributionen af viden.
Relevante publikationer:
Schreiber, Trine (2005) Bibliotekerne ved de almene gymnasiale uddannelser. Undersøgelsesrapport. Danmarks Biblioteksskole. http://biblis.db.dk/uhtbin/hyperion.exe/db.trisch05
Schreiber, Trine og Lise Alsted Henrichsen (2006) Gymnasiebibliotekarerne og temaet undervisning. I: Schreiber og Elbeshausen (red.) Bibliotekarerne. En profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi. Forlaget Samfundslitteratur, s. 175-209.
K I, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. (Pia)
K I er forfatter til en lang række bøger og artikler om læring.
Hans særlige interesseområder er: Lærings-, motivations- og kvalifikationsteori, livslang læring og læring i arbejdslivet.
Oplægstitel:
Læring som udvikling af kompetence
På baggrund af Illeris læringsforståelse om læringens fundamentale processer, vil han diskutere forholdet mellem læringens dimensioner: indhold, drivkraft og samspil. Han vil diskutere hvordan læringens spændingsfelt er et samspil mellem en kognitiv, en psykodynamisk og en social- og samfundsmæssig proces, og relatere dette til en gymnasial læringssituation.
Relevant litteratur:
Illeris, Knud (2006, 2. udg.) Læring. Roskilde Universitets Forlag.
H L. H. B, Lektor ved Nordfyns Gymnasium. (Pia)
H L. H. B er lektor på Nordfyns Gymnasium, og har deltaget i et 3 årigt projekt mellem Nordfyns Gymnasium og Otterup Bibliotek, som blandt andet havde fokus på at styrke gymnasieelevers informationskompetencer og styrke samarbejdet mellem undervisere og bibliotekarer.
Oplægstitel:
Det refleksive læringsmiljø:
H L.H. B vil diskutere de erfaringer hun fik under det 3 årige lange projekt fra 2002-2005.
Projekt ”Det refleksive læringsmiljø” havde til formål at undersøge flg. temaer:
• Hvordan kan gymnasie- og folkebiblioteket medvirke til at implementere det nye læringsbegreb
• Hvordan kan institutioner som gymnasium og bibliotek i et samfund, hvor de menneskelige ressourcer fremover er i centrum, i et ligeværdigt fællesskab skabe rum for refleksion hos brugerne
• Hvilke konsekvenser og forandringer medfører det i forhold til bibliotekets rolle, herunder udvikling af den virtuelle side af biblioteksfunktionen i relation til læring
• Hvilke samspils- og synergieffekter opnås i kombinationen af folkebibliotek med et stærkt fagligt orienteret læringsmiljø
• Hvilke krav stilles der til et fremtidig videns- og læringscenter og dets aktører.
Relevant publikation:
http://www.refleksive.dk
Delafløsning 1: Introduktion til oplægsholdere (Trine)
DETTE ER FIKTIVT LAVET I FORB MED OPGAVE PÅ DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE
P H, Rektor ved Danmarks Biblioteksskole. (Trine)
P H har mange års erfaring som professor indenfor informationsvidenskab og kommunikation.
Oplægstitel:
Er bibliotekarerne rustet til de nye udfordringer? – Diskussion omkring bibliotekarernes uddannelse i forhold til læring, formidling og kommunikation.
Bibliotekarerne står i dag overfor nye udfordringer, formidling, kommunikation og direkte undervisning er for mange blevet hverdagsbetingelser. – Men er bibliotekarerne rustet til dette, hvad er holdningen på Danmarks biblioteksskole? Hvordan sikre man fra uddannelsesstedet at bibliotekarerne kan magte de nye tiltag?
L Z, Lektor ved institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet. (Trine)
L Z har deltaget i et 4-årigt forskningsprojekt om udviklingen af de nye lærerroller på de gymnasiale uddannelser efter reformen.
Oplægstitel:
Hvad har 2005-reformen betydet for lærerrollen i de gymnasiale uddannelser?
L Z vil tale om de erfaringer hun har fået gennem sit forskningsprojekt. Hun vil blandt andet diskutere følgende problematikker:
• Hvad betyder det øgede samspil mellem fagene for undervisningen og for det læringsmiljø, der er skabt for eleverne?
• Hvad betyder det for didaktikken og lærernes tilgang til undervisningen, at der er kommet mere fokus på kompetenceudvikling?
Relevante publikationer:
Zeuner, Lilli, et. al (2006) Gymnasiets dilemmaer – lærernes positioner
Første delrapport fra forskningsprojekt ”Nye Lærerroller efter 2005-reformen”. Syddansk Universitet.
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF06/Politiske%20oplaeg%20og%20aftaler/060901_nye_laereroller_1delrapport.ashx
Zeuner, Lilli, et. al. (2007) Lærerroller i praksis.
Anden delrapport fra forskningsprojektet ”Nye lærerroller efter 2005-reformen”. Syddansk Universitet.
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF07/Politiske%20oplaeg%20og%20aftaler/070801_laererrollerefter2005reform_2delrapport.ashx
Zeuner, Lilli, et. al. (2008) Lærerroller – stabilitet og forandring
Tredje delrapport fra forskningsprojektet ”Nye læreroller efter 2005-reformen” Syddansk Universitet.
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF08/Politiske%20oplaeg%20og%20aftaler/080901_laererroller_gymevaluering_rapport.ashx
NP, Professor ved Danmarks Biblioteksskole. (Trine)
NP har i mange år beskæftiget sig med begrebet informationsadfærd og har i denne forbindelse udarbejdet flere undersøgelser om studerendes brug af biblioteket.
Oplægstitel:
Unges informationsadfærd
I denne sammenhæng vil NP redegøre for hvordan studerende ved ungdomsuddannelserne pt. benytter bibliotekerne. Han vil derudover give sit bud på hvordan gymnasieeleverne kan udfordres/hjælpes til at benytte gymnasiebiblioteket/bibliotekaren mere. Slutteligt vil P diskutere hvordan gymnasiebibliotekaren kan være medvirkende til at øge gymnasieelevernes informationskompetencer og herunder udnyttelse af digitale ressourcer.
Relevante publikationer:
Pors, Niels Ole: Gymnasieelever og biblioteker: En undersøgelse af 998 elevers brug af biblioteker og informationsressourcer. Kbh. Rapporter fra Biblioteksstyrelsen. 2007
http://www.bs.dk/publikationer/rapporter/pors/pdf/pors.pdf
Pors, Niels Ole: Studerende, Google og biblioteker: En undersøgelse af 1694 studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer. Biblioteksstyrelsen og Danmarks Biblioteksskole. 2005. 118 sider.
http://www.bs.dk/publikationer/andre/studerende/pdf/Studerende_Google_og_biblioteker.pdf
BVR, Bibliotekar på Hjørring Gymnasium. (Trine)
Oplægstitel:
Det digitale Nordjylland: 2 sideløbende projekter omkring gymnasiebibliotekarers rolle i undervisningen.
Hjørring Gymnasium har siden 1997 brugt gymnasiebibliotekarer som en naturlig del af undervisningen samt i forbindelse med opgaveskrivning.
BVR vil tale om hvilke udfordringer og erfaringer de har gjort sig i forbindelse med projektet: ”Det digitale Nordjylland” fra 2003.
Relevant publikation:
http://www.bibliotekspressen.dk/Bladet/2004/~/media/Bibliotekspressen/bladet/2004/12/PDF.ashx
P H, Rektor ved Danmarks Biblioteksskole. (Trine)
P H har mange års erfaring som professor indenfor informationsvidenskab og kommunikation.
Oplægstitel:
Er bibliotekarerne rustet til de nye udfordringer? – Diskussion omkring bibliotekarernes uddannelse i forhold til læring, formidling og kommunikation.
Bibliotekarerne står i dag overfor nye udfordringer, formidling, kommunikation og direkte undervisning er for mange blevet hverdagsbetingelser. – Men er bibliotekarerne rustet til dette, hvad er holdningen på Danmarks biblioteksskole? Hvordan sikre man fra uddannelsesstedet at bibliotekarerne kan magte de nye tiltag?
L Z, Lektor ved institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet. (Trine)
L Z har deltaget i et 4-årigt forskningsprojekt om udviklingen af de nye lærerroller på de gymnasiale uddannelser efter reformen.
Oplægstitel:
Hvad har 2005-reformen betydet for lærerrollen i de gymnasiale uddannelser?
L Z vil tale om de erfaringer hun har fået gennem sit forskningsprojekt. Hun vil blandt andet diskutere følgende problematikker:
• Hvad betyder det øgede samspil mellem fagene for undervisningen og for det læringsmiljø, der er skabt for eleverne?
• Hvad betyder det for didaktikken og lærernes tilgang til undervisningen, at der er kommet mere fokus på kompetenceudvikling?
Relevante publikationer:
Zeuner, Lilli, et. al (2006) Gymnasiets dilemmaer – lærernes positioner
Første delrapport fra forskningsprojekt ”Nye Lærerroller efter 2005-reformen”. Syddansk Universitet.
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF06/Politiske%20oplaeg%20og%20aftaler/060901_nye_laereroller_1delrapport.ashx
Zeuner, Lilli, et. al. (2007) Lærerroller i praksis.
Anden delrapport fra forskningsprojektet ”Nye lærerroller efter 2005-reformen”. Syddansk Universitet.
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF07/Politiske%20oplaeg%20og%20aftaler/070801_laererrollerefter2005reform_2delrapport.ashx
Zeuner, Lilli, et. al. (2008) Lærerroller – stabilitet og forandring
Tredje delrapport fra forskningsprojektet ”Nye læreroller efter 2005-reformen” Syddansk Universitet.
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF08/Politiske%20oplaeg%20og%20aftaler/080901_laererroller_gymevaluering_rapport.ashx
NP, Professor ved Danmarks Biblioteksskole. (Trine)
NP har i mange år beskæftiget sig med begrebet informationsadfærd og har i denne forbindelse udarbejdet flere undersøgelser om studerendes brug af biblioteket.
Oplægstitel:
Unges informationsadfærd
I denne sammenhæng vil NP redegøre for hvordan studerende ved ungdomsuddannelserne pt. benytter bibliotekerne. Han vil derudover give sit bud på hvordan gymnasieeleverne kan udfordres/hjælpes til at benytte gymnasiebiblioteket/bibliotekaren mere. Slutteligt vil P diskutere hvordan gymnasiebibliotekaren kan være medvirkende til at øge gymnasieelevernes informationskompetencer og herunder udnyttelse af digitale ressourcer.
Relevante publikationer:
Pors, Niels Ole: Gymnasieelever og biblioteker: En undersøgelse af 998 elevers brug af biblioteker og informationsressourcer. Kbh. Rapporter fra Biblioteksstyrelsen. 2007
http://www.bs.dk/publikationer/rapporter/pors/pdf/pors.pdf
Pors, Niels Ole: Studerende, Google og biblioteker: En undersøgelse af 1694 studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer. Biblioteksstyrelsen og Danmarks Biblioteksskole. 2005. 118 sider.
http://www.bs.dk/publikationer/andre/studerende/pdf/Studerende_Google_og_biblioteker.pdf
BVR, Bibliotekar på Hjørring Gymnasium. (Trine)
Oplægstitel:
Det digitale Nordjylland: 2 sideløbende projekter omkring gymnasiebibliotekarers rolle i undervisningen.
Hjørring Gymnasium har siden 1997 brugt gymnasiebibliotekarer som en naturlig del af undervisningen samt i forbindelse med opgaveskrivning.
BVR vil tale om hvilke udfordringer og erfaringer de har gjort sig i forbindelse med projektet: ”Det digitale Nordjylland” fra 2003.
Relevant publikation:
http://www.bibliotekspressen.dk/Bladet/2004/~/media/Bibliotekspressen/bladet/2004/12/PDF.ashx
Delafløsning 1: De 9 teknikker (Fie)
Brug af enkelte af de 9 teknikker - til lærende møder (Fie)
For at gøre konferencen mere dynamisk og levende, har vi valgt at gøre brug af de teknikker, som vi synes passer bedst til arrangementet og til de enkelte oplægsholdere.
Vi har valgt at inddrage de teknikker som vi finder passende til vores konference.
Første dag har vi indsat en halv time til at starte på hvor folk kan drikke kaffe, ”hilse på” og nå at møde hinanden. Dermed er der også en buffer, til dem der kommer langvejs og med togtrafikken der kan drille.
Til selve oplæggene, har vi valgt at folk skal sidde skiftevis bibliotekaruddannet og læreruddannet, dette tænker vi kan være medvirkende til at få andre perspektiver på debatten. Derved udnyttes de kompetencer de to faggrupper kan bidrage med.
Da vores oplæg ikke er længere end 45 minutter med et kvarter til spørgsmål og debat, har vi valgt ikke at ”knække foredraget” over yderligere.
Til følgende oplæg er der sat tid af til at ”summe” med hinanden, og til at skabe debat indenfor den fælles faglighed, disse oplæg er: Trine Schreibers: Informationskompetencer – hvad er det?, Per Hasle: Er bibliotekarerne rustet til de nye udfordringer? og Lilli Zeuner: Hvad har 2005-reformen betydet for de gymnasiale uddannelser? Vi forestiller os at oplægsholderne vil stille et par spørgsmål til deltagerne, som de bedes summe over 5-10 minutter inden oplæget starter.
Til sidst på begge konference dage, vil der være opsamlende debat med dagens oplægsholdere. Dette vælger vi, da det er med til at give konferencen en dynamik, fordi deltagerne får mulighed for at komme med deres bidrag og erfaringer.
Vores case studies er med af flere årsager, de giver en mere varieret og levende konference. Det er vigtigt at tydeliggøre eksempler på hvordan de teoretiske tanker og ideer forholder sig i praksis
I den allersidste kaffepause før anden dagens afsluttende debat vil vi ligge skemaer med spørgsmål til evaluering af konferencens indhold. Vi håber at disse spørgsmål vil give deltagerne den sidste mulighed for refleksion over deres egen praksis.
For at gøre konferencen mere dynamisk og levende, har vi valgt at gøre brug af de teknikker, som vi synes passer bedst til arrangementet og til de enkelte oplægsholdere.
Vi har valgt at inddrage de teknikker som vi finder passende til vores konference.
Første dag har vi indsat en halv time til at starte på hvor folk kan drikke kaffe, ”hilse på” og nå at møde hinanden. Dermed er der også en buffer, til dem der kommer langvejs og med togtrafikken der kan drille.
Til selve oplæggene, har vi valgt at folk skal sidde skiftevis bibliotekaruddannet og læreruddannet, dette tænker vi kan være medvirkende til at få andre perspektiver på debatten. Derved udnyttes de kompetencer de to faggrupper kan bidrage med.
Da vores oplæg ikke er længere end 45 minutter med et kvarter til spørgsmål og debat, har vi valgt ikke at ”knække foredraget” over yderligere.
Til følgende oplæg er der sat tid af til at ”summe” med hinanden, og til at skabe debat indenfor den fælles faglighed, disse oplæg er: Trine Schreibers: Informationskompetencer – hvad er det?, Per Hasle: Er bibliotekarerne rustet til de nye udfordringer? og Lilli Zeuner: Hvad har 2005-reformen betydet for de gymnasiale uddannelser? Vi forestiller os at oplægsholderne vil stille et par spørgsmål til deltagerne, som de bedes summe over 5-10 minutter inden oplæget starter.
Til sidst på begge konference dage, vil der være opsamlende debat med dagens oplægsholdere. Dette vælger vi, da det er med til at give konferencen en dynamik, fordi deltagerne får mulighed for at komme med deres bidrag og erfaringer.
Vores case studies er med af flere årsager, de giver en mere varieret og levende konference. Det er vigtigt at tydeliggøre eksempler på hvordan de teoretiske tanker og ideer forholder sig i praksis
I den allersidste kaffepause før anden dagens afsluttende debat vil vi ligge skemaer med spørgsmål til evaluering af konferencens indhold. Vi håber at disse spørgsmål vil give deltagerne den sidste mulighed for refleksion over deres egen praksis.
fredag den 11. september 2009
Bundy: Australian and New Zealand information literacy standards and practice. (2003)
Undervisningsministeriet i samråd med ”The association of college and research libraries” har udviklet hvad man kalder “Framework” – en række standarder som skal sikre at studerende i IL bliver informationskompetente, og giver en slags grunduddannelse til livslang læring. Man mener at det er en forudsætning for at national og global kultur, økonomi og demokrati udvikler sig bedst såfremt befolkningen er informationskompetente.
På baggrund af de enorme mængder af information man støder på gennem livet, er det essentielt at udvikle informationskompetencer, som gør en i stand til at evaluere, forstår og brug information.
Man beskriver informationskompetente mennesker som de som ved: hvornår de behøver information, er i stand til at identificere, lokalisere, evaluere, organisere, og effektivt anvende informationen til at afhjælpe personlige, jobrelaterede, eller bredere sociale problemer. Desuden at forstå økonomiske, juridiske, sociale, politiske, og kulturelle emner. Som kan anvende informationen etisk og lovligt, og som oplever at informationskompetence er en del af den individuelle livslange læring.
Informationskompetencerne skal udvikles gennem hele personens uddannelsesforløb, især i forbindelse med problembaseret undervisning, hvor det kræves at de studerende forholder sig aktive og kritiske.
Derefter følger der en udpensling af hvad der forståes ved hver af disse standarder.
Der afsluttes til hvilke krav man stiller til bibliotekarer for at kunne indgå i dette tætte samarbejde med underviserne.
Refleksion – her er der tale om et rent behavioristisk læringstilgang – lær disse standarder og du bliver en god borger, man taler ikke om hvordan læringen finder sted. Men nytter disse standarder? Iflg det sociokulturelle så vil eleverne lærer en masse anvendeligt i den kontekst de befinder sig i, men hvis det ikke er transferbart – kan man så overhovedet bruge disse standarder – eller kan man lærer en analytisk tilgang til nye områder, så man bruge de tidligere indlærte værktøjer. Hvis man lærer at tænke kritisk og sammenholde flere synspunkter, hvorfor skulle man så ikke bibeholde denne viden og kunne anvende den gennem hele livet i forskellige situationer??
På baggrund af de enorme mængder af information man støder på gennem livet, er det essentielt at udvikle informationskompetencer, som gør en i stand til at evaluere, forstår og brug information.
Man beskriver informationskompetente mennesker som de som ved: hvornår de behøver information, er i stand til at identificere, lokalisere, evaluere, organisere, og effektivt anvende informationen til at afhjælpe personlige, jobrelaterede, eller bredere sociale problemer. Desuden at forstå økonomiske, juridiske, sociale, politiske, og kulturelle emner. Som kan anvende informationen etisk og lovligt, og som oplever at informationskompetence er en del af den individuelle livslange læring.
Informationskompetencerne skal udvikles gennem hele personens uddannelsesforløb, især i forbindelse med problembaseret undervisning, hvor det kræves at de studerende forholder sig aktive og kritiske.
De kritiske elementer ved at lære at blive informationskompetent er:
· Det at opleve/eller erfare infomationskompetence (selve læringen)
· At reflektere over erfaringen ( at man bliver klar over at man lære)
· At man bliver i stand til at overfører/transfer erfaring til nye kontekster.
Derefter følger der en udpensling af hvad der forståes ved hver af disse standarder.
Der afsluttes til hvilke krav man stiller til bibliotekarer for at kunne indgå i dette tætte samarbejde med underviserne.
Refleksion – her er der tale om et rent behavioristisk læringstilgang – lær disse standarder og du bliver en god borger, man taler ikke om hvordan læringen finder sted. Men nytter disse standarder? Iflg det sociokulturelle så vil eleverne lærer en masse anvendeligt i den kontekst de befinder sig i, men hvis det ikke er transferbart – kan man så overhovedet bruge disse standarder – eller kan man lærer en analytisk tilgang til nye områder, så man bruge de tidligere indlærte værktøjer. Hvis man lærer at tænke kritisk og sammenholde flere synspunkter, hvorfor skulle man så ikke bibeholde denne viden og kunne anvende den gennem hele livet i forskellige situationer??
Pilerot og Hedman
Behavioristisk syn:
Informationskompetencer kan læres som en række standarder, der en gang for alle kan give adgang til livslang læring. Kan bruges i alle sammenhæng. Er målbart dvs. man kan være mere eller mindre info. kompetent. Baserer sig på formelle og tekstbaserede info kilder, og konteksten er ligegyldig. (minder i højgrad om de Australske standarder - egen kommentar)
Fenomenografisk syn:
Inforkompetence drejer sig om at forstå informationen, og ikke kun lære standarder. Selvom man hælder til at det kan forstås som et generelt fænomen, så skal informationssøgning- og anvendelse ses tæt associeret med den sammenhæng aktiviteten sker i.
Sociokulturelt syn: Man udvikler informationskompetence gennem situeret læring (Wenger+Lave). Gennem socialt samspil og gennem at tilegne sig de intellektuelle og fysiske redskaber som ses værdifulde i den situation de er brugbare i. Ikke bare udvikling af færdigheder. Informationskompetence udvikles til den situation hvor den er beregnet til at blive brugt.
LLoyd: IL eksisterer gennem de forbindelser der er mellem mennesker, artefakter, litteratur og kropslige erfaringern.
I forbindelse med brandmændene: hvordan interageres der med informtion:?
. tekstbaseret viden = begrebsmæssig viden
. fysiske kilder = kropslig viden
. sociale kilder = fællesskabsviden
Først bruger en nybegynder tekstbaseret viden til at konstruere en form for individuel subjektivitet, en forståelse for hans forhold til den formelle organisation. Derefter bliver det individuelle et produkt af den institutionelle diskurs og han er derefter ligitimeret medlem af arbejdsfællesskabet.
Denne analog bruges til at beskrive hvordan der kan skabes et link mellem teori og praksis ved anvendelse af informationskompetencer - kompetencer lader sig kun vanskeligt overfører i den sociokulturelle og fenomenografiske verden, og uden problemer i den behavioristiske.
Refleksion: Såfremt at den sociokulturelle læringsteori er så udbredt indenfor den biblioteksfaglige verden i forb med informationssøgning og IL, så undrer det mig at de tillærte kompetencer menes så svære at overfører?. Betyder det at det man lærer i undervisningen ikke kan overføres eller kun med besvær til en arbedssituation???
Er enig i at man lære bedst i kontekst, men kan man ikke godt tage visse elementer udaf informationskompetence indholdet, ex informationssøgningsdelen - og så påstå at lære man grundteorien i at søge/søgestrategier - så kan denne viden bruges uanset hvad der søges på.
Hvis man ser på info anvendelse-kritisk vurderende, så mener jeg klart at man skal have en domænespicifik viden for at kunne vurdere korrekt - og dermed bryde med den behavioristiske tanke. ...... ok må arbejde videre med disse tanker - kan dog ikke lade være med at tænke på om det er omsonst at udvikle e-tutorials, såfremt samspillet med andre er så vigtigt for læring - virker de overhovedet????
Informationskompetencer kan læres som en række standarder, der en gang for alle kan give adgang til livslang læring. Kan bruges i alle sammenhæng. Er målbart dvs. man kan være mere eller mindre info. kompetent. Baserer sig på formelle og tekstbaserede info kilder, og konteksten er ligegyldig. (minder i højgrad om de Australske standarder - egen kommentar)
Fenomenografisk syn:
Inforkompetence drejer sig om at forstå informationen, og ikke kun lære standarder. Selvom man hælder til at det kan forstås som et generelt fænomen, så skal informationssøgning- og anvendelse ses tæt associeret med den sammenhæng aktiviteten sker i.
Sociokulturelt syn: Man udvikler informationskompetence gennem situeret læring (Wenger+Lave). Gennem socialt samspil og gennem at tilegne sig de intellektuelle og fysiske redskaber som ses værdifulde i den situation de er brugbare i. Ikke bare udvikling af færdigheder. Informationskompetence udvikles til den situation hvor den er beregnet til at blive brugt.
LLoyd: IL eksisterer gennem de forbindelser der er mellem mennesker, artefakter, litteratur og kropslige erfaringern.
I forbindelse med brandmændene: hvordan interageres der med informtion:?
. tekstbaseret viden = begrebsmæssig viden
. fysiske kilder = kropslig viden
. sociale kilder = fællesskabsviden
Først bruger en nybegynder tekstbaseret viden til at konstruere en form for individuel subjektivitet, en forståelse for hans forhold til den formelle organisation. Derefter bliver det individuelle et produkt af den institutionelle diskurs og han er derefter ligitimeret medlem af arbejdsfællesskabet.
Denne analog bruges til at beskrive hvordan der kan skabes et link mellem teori og praksis ved anvendelse af informationskompetencer - kompetencer lader sig kun vanskeligt overfører i den sociokulturelle og fenomenografiske verden, og uden problemer i den behavioristiske.
Refleksion: Såfremt at den sociokulturelle læringsteori er så udbredt indenfor den biblioteksfaglige verden i forb med informationssøgning og IL, så undrer det mig at de tillærte kompetencer menes så svære at overfører?. Betyder det at det man lærer i undervisningen ikke kan overføres eller kun med besvær til en arbedssituation???
Er enig i at man lære bedst i kontekst, men kan man ikke godt tage visse elementer udaf informationskompetence indholdet, ex informationssøgningsdelen - og så påstå at lære man grundteorien i at søge/søgestrategier - så kan denne viden bruges uanset hvad der søges på.
Hvis man ser på info anvendelse-kritisk vurderende, så mener jeg klart at man skal have en domænespicifik viden for at kunne vurdere korrekt - og dermed bryde med den behavioristiske tanke. ...... ok må arbejde videre med disse tanker - kan dog ikke lade være med at tænke på om det er omsonst at udvikle e-tutorials, såfremt samspillet med andre er så vigtigt for læring - virker de overhovedet????
fredag den 4. september 2009
Nyttige links
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF08/Vejledninger/stx/080701_almenstudieforberedelse_stx_vejledning.ashx
Undervisningsministeriets vejledning i bl.a almenstudieforberedelse - særligt bilag 5 er interessant da det beskriver hvad eleven skal opnå som en del af informationskompetence
Undervisningsministeriets vejledning i bl.a almenstudieforberedelse - særligt bilag 5 er interessant da det beskriver hvad eleven skal opnå som en del af informationskompetence
tirsdag den 1. september 2009
Refleksionsnotat 1
Hvad er mine forventninger til valgfaget: informationskompetence?
Hvilke tanker har jeg gjort mig mht udbyttet?
Hvad er min motivation for at deltage?
Hvad kunne jeg forestille mig evt. problemstillinger kunne være?
D. 2.9-09: I forbindelse med mit studenterjob på Konservatorskolens bibliotek, støder jeg ofte på studerende som er usikre på hvordan de finder den information som er relevant for deres projekter - og som er usikre på hvordan man søger i en database, hvis brugergrænsefladen er forskellig fra eksempelvis "Google".
Jeg har derfor valgt at deltage på dette valghold fordi jeg gerne vil lære mere om hvordan man kan styrke studerendes informationskompetencer. Jeg kunne tænke mig at diskutere om det er muligt at udvikle værktøjer (ex. e-tutorials) som kan skræddersyes specifikke uddannelser, og hvorvidt disse faktisk er medvirkende til at udvikle de studerendes informationskompetencer - eller om der skal "gammeldags" face-to-face" kommunikation til?
Jeg kunne dog have ønsket at jeg var bedt om at reflektere over ordet "informationskompetence" inden første undervisningsgang, da min opfattelse af begrebet er blevet væsentligt udvidet efter denne dag.
Min første umiddelbare opfattelse af begrebet var at det havde noget at gøre med:
1. At kunne fokusere på en problemstilling
2. At kunne foretage en litteratursøgning på baggrund af denne problemstilling
3. At kunne foretage en kildekritik, herunder et vurdering af relevante databaser
4. At kunne udvælge det relevante litteratur
5. At kunne anvende/formidle det udvalgte litteratur
Hvad jeg ikke havde tænkt over var skelnen mellem kunnen/viden. Jeg mener ikke at det er forkert at anse informationskompetence som noget der kan indlæres på ligefod med anden kundskab, og som med anden kundskab/viden så udvikles denne kompetente evne ved hyppig brug.
Ligeledes spørgsmålet om hvorvidt det er enhvers ret at være informationskompetent, og i så fald hvem der (rent samfundsmæssigt) bærer ansvaret? Hvem skal uddanne befolkningen - skal det indgå som et fag i folkesskolen? Eller skal man lave større samarbejde mellem bibliotekarerne tilknyttet landets gymnasier - som ifølge den nye reform skal være "studiekompetente" - hvad dette begreb så præcist dækker over?. Eller skal der først i gangsættes en egentlig undervisning når man er tilknyttet en højere læreanstalt? - Men hvad skal der så ske med de personer som vælger ikke at tage en gymnasiel eller videregående uddannelse - er disse så tabt i forhold til at udvikle deres informationskompetente evner? - Disse spørgsmål er jeg ikke i stand til at svare på pt. , men for mig absolut vigtige at få diskuteret, da det i høj grad kan påvirke bibliotekarernes rolle.
Min umiddelbare tanke er at det selvfølgelig er bibliotekarer som skale stå for videregivelsen af den informationskompetente viden, men dette afføder ligeledes flere spørgsmål: nemlig hvorvidt bibliotekarer magter at uddanne "folk" i pkt 4-5 på ovenstående liste?. Det vil nok kunne lade sig gøre for nogle befolkningsgrupper, men på fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne vil jeg mene at det kræver specifikke fagundervisere. Spørgsmålet er så om der på uddannelsesstederne foregår et samarbejde mellem bibliotekarer og undervisere omkring det at udvikle de studerendes informationskompetencer, eller om det ikke anses som et sampil?
Ligeledes havde jeg ikke overvejet at læringsdelen er essentiel for udviklingen af folks informationskompetence, og at der kan tilkobles flere forskellige læringsteorier til det at opbygge informationskompetencer hos en selv eller når den viden skal videregives.
Jeg synes derfor det er vigtigt at diskutere hvorfor bibliotekarer ikke bliver uddannet i disse teorier, og bedre uddannet i kommunikation og formidling - især hvis de/vi skal stå for denne udvikling af befolkningens informationskompetence?
Det vil nok være naivt at tro på at jeg kan få svar på alle spørgsmål, men det jeg håber at få ud af undervisningen er nogle værktøjer til at kunne arbejde videre med dette emne.
Slut på refleksionsnotat nr. 1 (for denne gang)
Hvilke tanker har jeg gjort mig mht udbyttet?
Hvad er min motivation for at deltage?
Hvad kunne jeg forestille mig evt. problemstillinger kunne være?
D. 2.9-09: I forbindelse med mit studenterjob på Konservatorskolens bibliotek, støder jeg ofte på studerende som er usikre på hvordan de finder den information som er relevant for deres projekter - og som er usikre på hvordan man søger i en database, hvis brugergrænsefladen er forskellig fra eksempelvis "Google".
Jeg har derfor valgt at deltage på dette valghold fordi jeg gerne vil lære mere om hvordan man kan styrke studerendes informationskompetencer. Jeg kunne tænke mig at diskutere om det er muligt at udvikle værktøjer (ex. e-tutorials) som kan skræddersyes specifikke uddannelser, og hvorvidt disse faktisk er medvirkende til at udvikle de studerendes informationskompetencer - eller om der skal "gammeldags" face-to-face" kommunikation til?
Jeg kunne dog have ønsket at jeg var bedt om at reflektere over ordet "informationskompetence" inden første undervisningsgang, da min opfattelse af begrebet er blevet væsentligt udvidet efter denne dag.
Min første umiddelbare opfattelse af begrebet var at det havde noget at gøre med:
1. At kunne fokusere på en problemstilling
2. At kunne foretage en litteratursøgning på baggrund af denne problemstilling
3. At kunne foretage en kildekritik, herunder et vurdering af relevante databaser
4. At kunne udvælge det relevante litteratur
5. At kunne anvende/formidle det udvalgte litteratur
Hvad jeg ikke havde tænkt over var skelnen mellem kunnen/viden. Jeg mener ikke at det er forkert at anse informationskompetence som noget der kan indlæres på ligefod med anden kundskab, og som med anden kundskab/viden så udvikles denne kompetente evne ved hyppig brug.
Ligeledes spørgsmålet om hvorvidt det er enhvers ret at være informationskompetent, og i så fald hvem der (rent samfundsmæssigt) bærer ansvaret? Hvem skal uddanne befolkningen - skal det indgå som et fag i folkesskolen? Eller skal man lave større samarbejde mellem bibliotekarerne tilknyttet landets gymnasier - som ifølge den nye reform skal være "studiekompetente" - hvad dette begreb så præcist dækker over?. Eller skal der først i gangsættes en egentlig undervisning når man er tilknyttet en højere læreanstalt? - Men hvad skal der så ske med de personer som vælger ikke at tage en gymnasiel eller videregående uddannelse - er disse så tabt i forhold til at udvikle deres informationskompetente evner? - Disse spørgsmål er jeg ikke i stand til at svare på pt. , men for mig absolut vigtige at få diskuteret, da det i høj grad kan påvirke bibliotekarernes rolle.
Min umiddelbare tanke er at det selvfølgelig er bibliotekarer som skale stå for videregivelsen af den informationskompetente viden, men dette afføder ligeledes flere spørgsmål: nemlig hvorvidt bibliotekarer magter at uddanne "folk" i pkt 4-5 på ovenstående liste?. Det vil nok kunne lade sig gøre for nogle befolkningsgrupper, men på fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne vil jeg mene at det kræver specifikke fagundervisere. Spørgsmålet er så om der på uddannelsesstederne foregår et samarbejde mellem bibliotekarer og undervisere omkring det at udvikle de studerendes informationskompetencer, eller om det ikke anses som et sampil?
Ligeledes havde jeg ikke overvejet at læringsdelen er essentiel for udviklingen af folks informationskompetence, og at der kan tilkobles flere forskellige læringsteorier til det at opbygge informationskompetencer hos en selv eller når den viden skal videregives.
Jeg synes derfor det er vigtigt at diskutere hvorfor bibliotekarer ikke bliver uddannet i disse teorier, og bedre uddannet i kommunikation og formidling - især hvis de/vi skal stå for denne udvikling af befolkningens informationskompetence?
Det vil nok være naivt at tro på at jeg kan få svar på alle spørgsmål, men det jeg håber at få ud af undervisningen er nogle værktøjer til at kunne arbejde videre med dette emne.
Slut på refleksionsnotat nr. 1 (for denne gang)
Abonner på:
Opslag (Atom)