Delafløsning 1: De 9 teknikker (Fie)

Brug af enkelte af de 9 teknikker - til lærende møder (Fie)
For at gøre konferencen mere dynamisk og levende, har vi valgt at gøre brug af de teknikker, som vi synes passer bedst til arrangementet og til de enkelte oplægsholdere.
Vi har valgt at inddrage de teknikker som vi finder passende til vores konference.

Første dag har vi indsat en halv time til at starte på hvor folk kan drikke kaffe, ”hilse på” og nå at møde hinanden. Dermed er der også en buffer, til dem der kommer langvejs og med togtrafikken der kan drille.

Til selve oplæggene, har vi valgt at folk skal sidde skiftevis bibliotekaruddannet og læreruddannet, dette tænker vi kan være medvirkende til at få andre perspektiver på debatten. Derved udnyttes de kompetencer de to faggrupper kan bidrage med.

Da vores oplæg ikke er længere end 45 minutter med et kvarter til spørgsmål og debat, har vi valgt ikke at ”knække foredraget” over yderligere.

Til følgende oplæg er der sat tid af til at ”summe” med hinanden, og til at skabe debat indenfor den fælles faglighed, disse oplæg er: Trine Schreibers: Informationskompetencer – hvad er det?, Per Hasle: Er bibliotekarerne rustet til de nye udfordringer? og Lilli Zeuner: Hvad har 2005-reformen betydet for de gymnasiale uddannelser? Vi forestiller os at oplægsholderne vil stille et par spørgsmål til deltagerne, som de bedes summe over 5-10 minutter inden oplæget starter.

Til sidst på begge konference dage, vil der være opsamlende debat med dagens oplægsholdere. Dette vælger vi, da det er med til at give konferencen en dynamik, fordi deltagerne får mulighed for at komme med deres bidrag og erfaringer.

Vores case studies er med af flere årsager, de giver en mere varieret og levende konference. Det er vigtigt at tydeliggøre eksempler på hvordan de teoretiske tanker og ideer forholder sig i praksis

I den allersidste kaffepause før anden dagens afsluttende debat vil vi ligge skemaer med spørgsmål til evaluering af konferencens indhold. Vi håber at disse spørgsmål vil give deltagerne den sidste mulighed for refleksion over deres egen praksis.