Bundy: Australian and New Zealand information literacy standards and practice. (2003)

Undervisningsministeriet i samråd med ”The association of college and research libraries” har udviklet hvad man kalder “Framework” – en række standarder som skal sikre at studerende i IL bliver informationskompetente, og giver en slags grunduddannelse til livslang læring. Man mener at det er en forudsætning for at national og global kultur, økonomi og demokrati udvikler sig bedst såfremt befolkningen er informationskompetente.

På baggrund af de enorme mængder af information man støder på gennem livet, er det essentielt at udvikle informationskompetencer, som gør en i stand til at evaluere, forstår og brug information.

Man beskriver informationskompetente mennesker som de som ved: hvornår de behøver information, er i stand til at identificere, lokalisere, evaluere, organisere, og effektivt anvende informationen til at afhjælpe personlige, jobrelaterede, eller bredere sociale problemer. Desuden at forstå økonomiske, juridiske, sociale, politiske, og kulturelle emner. Som kan anvende informationen etisk og lovligt, og som oplever at informationskompetence er en del af den individuelle livslange læring.

Informationskompetencerne skal udvikles gennem hele personens uddannelsesforløb, især i forbindelse med problembaseret undervisning, hvor det kræves at de studerende forholder sig aktive og kritiske.

De kritiske elementer ved at lære at blive informationskompetent er:

· Det at opleve/eller erfare infomationskompetence (selve læringen)
· At reflektere over erfaringen ( at man bliver klar over at man lære)
· At man bliver i stand til at overfører/transfer erfaring til nye kontekster.

Man skal desuden kunne evaluere på disse tilførte evner ved at lave fokusgrupper, lærerportfolier, spørgeundersøgelser, peer-observation – for at kunne lave en informatinon skills survey – informationskompetence undersøgelse ( meget behavioristisk tilgang).

Derefter følger der en udpensling af hvad der forståes ved hver af disse standarder.
Der afsluttes til hvilke krav man stiller til bibliotekarer for at kunne indgå i dette tætte samarbejde med underviserne.

Refleksion – her er der tale om et rent behavioristisk læringstilgang – lær disse standarder og du bliver en god borger, man taler ikke om hvordan læringen finder sted. Men nytter disse standarder? Iflg det sociokulturelle så vil eleverne lærer en masse anvendeligt i den kontekst de befinder sig i, men hvis det ikke er transferbart – kan man så overhovedet bruge disse standarder – eller kan man lærer en analytisk tilgang til nye områder, så man bruge de tidligere indlærte værktøjer. Hvis man lærer at tænke kritisk og sammenholde flere synspunkter, hvorfor skulle man så ikke bibeholde denne viden og kunne anvende den gennem hele livet i forskellige situationer??